 |
Vinterkulden overgik sig selv - igen
Temperaturen har fået endnu et nøk nedad. Læs nyhed.
Først hed den minus 15,5, så minus 15,8, så minus 16,7 og tidligt tirsdag morgen kom minimumtemperaturen i december 2010 ned på minus 21,5. Det er samtidig årets hidtil laveste temperatur.
Tirsdag morgen klokken 9.50 ramte termomeret i Hvide Sande rystende minus 21,5°C, og dermed fik minimumstemperaturen for vinteren endnu et nøk nedad.
"En så lav temperatur har vi ikke set siden december 1995," fortæller seniorklimatolog John Cappelen.
Dermed nåede søndagstemperaturen på minus 16,7°C ved Års i Jylland kun at være bundrekord for december 2010 lidt over et døgn.
 Udenfor Lauge Abildgaards bil blev der ligeledes målt minus 21,5°C klokken 9:30 på Herningvej et par kilometer fra Jelling. "Og til trafikpolitiet, så var det altså en passager, som tog billedet", skriver han.
Den første rigtigt lave temperatur i december 2010 kom allerede den 3. hvor der blev målt minus 15,5°C. Den temperatur blev overgået en uge senere med minus 15,8°C.
Selve kulderekorden for december finder vi i 1981, hvor der den 17. blev registreret minus 25,6°C ved Døvling.
Den (og hold nu fast) højeste laveste temperatur, vi har registreret for måneden, ligger tilbage i 2006. Her var termometrene ved DMI's stationer på intet tidspunkt i december under minus 3,7°C.
| År |
Laveste minimum |
|
År |
Højeste minumum |
|
1981
|
-25,6°C
|
|
2006
|
-3,7°C
|
|
1879
|
-24,0°C
|
|
1936
|
-6,0°C
|
|
1963
|
-23,7°C
|
|
1914
|
-6,3°C
|
|
2010
|
-23,0°C
|
|
1924
|
-6,3°C
|
|
1923
|
-22,4°C
|
|
1930
|
-6,4°C
|
|
1878
|
-22,2°C
|
|
2008
|
-6,4°C
|
|
1939
|
-22,2°C
|
|
1994
|
-6,8°C
|
|
1925
|
-22,1°C
|
|
1920
|
-7,0°C
|
|
1995
|
-21,5°C
|
|
1912
|
-7,1°C
|
|
1899
|
-21,4°C
|
|
1929
|
-7,1°C
|
Top-10 for hhv. laveste og højeste minimumtemperatur i december. Data går tilbage til 1874.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 20. december 2010, opdateret den 21. december med ny vinterminimum.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android DMI's -nyheder
|