 |
Netop som vi gik og troede, at vi var på vej til varmere tider, kom nattenfrosten tilbage. Mandag var det igen tid til at finde det varme tøj frem til ungerne, efter der natten til mandag var målt ned til seks graders frost flere steder i Jylland. "Og det er ikke slut endnu," lover DMI's vagtchef Michael Christiansen. "Vejret har været relativt stille, vi har fået kold luft ned fra nord og ingen skyer til at holde på varmen. Derfor har det været koldt," siger Michael Christiansen og fortsætter: "Vi skal nok regne med en dag mere af den slags, men det er ikke slut med vintervejret. Onsdag ser det ud til at blive mere skyet, men det kunne godt se ud til at det bringer slud og sne med sig." Til gengæld kunne den kommende weekend godt gå hen og præstere en pæn kontrast til kulden med måske tocifrede varmegrader, forudser vagtchefen forsigtigt. Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk DMI 7. april 2003. |
 |
 |
 |
 Kulden viste sig særlig spetaktulært på DMI's græsplæne, hvor vinden havde ført vandet fra springvandet ind over over græsset. I samme øjeblik vandet ramte græsstråene frøs det til is, og det akkumulerede sig til disse centimeterstore isklumper. Foto: Bjarne Siewertsen. Klik på billedet for forstørrelse.
|