Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
Her startede du Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Vinterhalvåret står for døren

Den 23. september er det efterårsjævndøgn - det vil sige at dag og nat på hele Jorden er lige lange - nemlig 12 timer hver.

Definerer vi vinterhalvåret på den nordlige halvkugle som perioden fra efterårsjævndøgn til forårsjævndøgn (20. - 21. marts), og tilsvarende sommerhalvåret som perioden mellem forårsjævndøgn og efterårsdøgn, så betyder det, at vi alle, der bor nord for ækvator, begynder på vinterhalvåret i dag den 23. september 2010. Det præcise tidspunkt, hvor Solen centrum passerer Ækvatorplanet - er klokken 05:09 dansk tid.

Jorden ved de to solhverv og de to jævndøgn i 2005. Foto EUMETSAT/Grafik DMI.
Fordeling af nat og dag på Jorden set fra et punkt lige over ækvator på længdegraden 0 klokken 06:00 GMT/UTC (07:00 dansk normaltid og 08:00 dansk sommertid). Øverst de to jævndøgn med forår på den nordlige halvkugle til venstre og efterår på den nordlige halvkugle til højre (de to situationer er i praksis ens). Nederst de to solhverv med sommer på den nordlige halvkugle til venstre og vinter på den nordlige halvkugle til højre. Foto fra METEOSAT-8 satellitten EUMETSAT. Grafik DMI.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til normalen til det plan hvori bevægelsen rundt om Solen foregår, og det betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linje to gange om året, nemlig ved jævndøgn (to øverste fotos ovenfor).

Om sommeren står Solen op langs en sydøst/nordvest-gående linje, mens linjen om vinteren er sydvest/nordøst (to nederste fotos ovenfor).

Hvis du giver dig til at tælle dagene mellem de to jævndøgnsdatoer, vil du opdage, at sommerhalvåret er ca. én uge længere end vinterhalvåret, og at halvår defineret på denne måde altså ikke er præcis et halvt år lange. Det hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær men elliptisk, og at sommeren på den nordlige halvkugle (det vil sige den periode hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen) for øjeblikket falder i den af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Keplers 2. lov siger, at forbindelseslinjen mellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum. Da den del af ellipsens areal, der svarer til sommer på den nordlige halvkugle (lys gul på figuren) er større end vinterhalvårets areal (lys blå på figuren) er sommeren altså længere end vinteren. En konsekvens af denne lov er, at planeterne ikke bevæger sig med den samme fart hele tiden. Når en planet er nærmest Solen (perihelium) har den sin største fart; herefter aftager farten gradvis indtil planeten er fjernest Solen (aphelium), hvor farten er lavest.

Solhverv, jævndøgn og hældningsakse. Årets gang

Herligt at vinteren er ca. en uge kortere end sommeren, men det er lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle hvor forholdet jo er omvendt. Til trøst for dem kan vi oplyse, at denne uretfærdighed udlignes med tiden, idet jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle (man siger, at den præcesserer), og det betyder, at om 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen (retning B (angivet ved sommersolhverv) i stedet for som nu A) i den gule del af ellipsen, der så vil svare til sommer på den sydlige halvkugle.

Vi skal finde os i den aftagende dagslængde - der nu bliver kortere end natlængden - frem til vintersolhverv, den 21. december 2010, klokken 12:38, hvorefter dagslængden igen begynder at tiltage.

Dagslængden ved jævndøgn

Kigger vi imidlertid på tiden for solopgang og solnedgang i DMI's regionaludsigter, så står det klart, at 23. september ikke byder på 12 timers nat efterfulgt af 12 timers dag.

Døgnene, hvor dag og nat er lige lange forekommer et par dage før og et par dage efter jævndøgn alt efter hvor på Jorden - eller for den sags skyld Danmark - du befinder dig.

På selve jævndøgnsdagen krydser solskivens geometriske centrum ækvator. Solen er dog mere end et geometrisk punkt og hele diskussionen kompliceres af, at man kan definere solop- og solnedgang ved både Solens centrum og ved Solens øvre kant. Derudover afbøjer såkaldt atmosfærisk refraktion Solens stråler, så solskiven kommer til at se ud til at være højere på himlen, end tilfældet er. Det skyldes, at vi ser Solen gennem en tyk atmosfære og betyder at Solens øvre kant er synlig ved solopgang adskillige minutter før solskiven kommer over horisonten. Tilsvarende ser vi solskiven flere minutter efter den er gået under horisonten ved solnedgang.

År Jævndøgn tidspunkt Solhverv tidspunkt Jævndøgn tidspunkt Solhverv tidspunkt
2012 21. dec 12.12
2013 20. mar 12.02 21. jun 07.04 22. sep 22.44 21. dec 18.11
2014 20. mar 17.57 21. jun 12.52 23. sep 04.29 22. dec 00.03
2015 20. mar 23.45 21. jun 18.38 23. sep 10.21 22. dec 05.48
2016 20. mar 05.30 21. jun 00.35 22. sep 16.21 21. dec 11.44
2017 20. mar 11.29 21. jun 06.24 22. sep 22.02 21. dec 17.28
2018 20. mar 17.15 21. jun 12.07 23. sep 03.54 21. dec 23.22
2019 20. mar 22.59 21. jun 17.54 23. sep 09.50 22. dec 05.19
2020 20. mar 04.50 20. jun 23.44 22. sep 15.31 21. dec 11.03
2021 20. mar 10.37 21. jun 05.32 22. sep 21.21 21. dec 16.59
2022 20. mar 16.33 21. jun 11.14 23. sep 03.04 21. dec 22.48
2023 20. mar 22.24 21. jun 16.57 23. sep 08.50 22. dec 04.27
2024 20. mar 04.06 20. jun 22.51 22. sep 14.44 21. dec 10.20
2025 20. mar 10.02 21. jun 04.42 22. sep 20.20 21. dec 16.03
2026 20. mar 15.46 21. jun 10.25 23. sep 02.05 21. dec 21.50
2027 20. mar 21.25 21. jun 16.11 23. sep 08.02 22. dec 03.42
2028 20. mar 03.17 20. jun 22.02 22. sep 13.45 21. dec 09.20
2029 20. mar 09.02 21. jun 03.48 22. sep 19.38 21. dec 15.14
2030 20. mar 14.52 21. jun 09.31 23. sep 01.27 21. dec 21.10
2031 20. mar 20.41 21. jun 15.17 23. sep 07.15 22. dec 02.56
2032 20. mar 02.22 20. jun 21.09 22. sep 13.11 21. dec 08.56
2033 20. mar 08.23 21. jun 03.01 22. sep 18.52 21. dec 14.46
2034 20. mar 14.18 21. jun 08.44 23. sep 00.40 21. dec 20.34
2035 20. mar 20.03 21. jun 14.33 23. sep 06.39 22. dec 02.31
2036 20. mar 02.03 20. jun 20.32 22. sep 12.24 21. dec 08.13
2037 20. mar 07.50 21. jun 02.22 22. sep 18.13 21. dec 14.08
2038 20. mar 13.40 21. jun 08.09 23. sep 00.02 21. dec 20.02
2039 20. mar 19.32 21. jun 13.57 23. sep 05.50 22. dec 01.40
2040 20. mar 01.11 20. jun 19.47 22. sep 11.45 21. dec 07.33
2041 20. mar 07.07 21. jun 01.36 22. sep 17.27 21. dec 13.18
2042 20. mar 12.53 21. jun 07.16 22. sep 23.12 21. dec 19.04
2043 20. mar 18.28 21. jun 12.58 23. sep 05.07 22. dec 01.01
2044 20. mar 00.20 20. jun 18.51 22. sep 10.48 21. dec 06.44
2045 20. mar 06.07 21. jun 00.34 22. sep 16.33 21. dec 12.35
2046 20. mar 11.58 21. jun 06.15 22. sep 22.22 21. dec 18.28
2047 20. mar 17.53 21. jun 12.03 23. sep 04.08 22. dec 00.07
2048 19. mar 23.34 20. jun 17.54 22. sep 10.01 21. dec 06.02
2049 20. mar 05.29 20. jun 23.47 22. sep 15.43 21. dec 11.52

Af Flemming Jenle og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 23. september 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Nyhed: Så kom de to-cifrede plusgrader (marts 2010)
 Nyhed: Vi fik den koldeste vinter i 14 år (marts 2010)
 Nyhed: Mere end fire minutter mere om dagen (februar 2010)
 Produkt: Sæsonprognosen
 Baggrund: Klimanormaler
 Link: Eumetsat
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Koldfront:
Grænse mellem en relativ kold og en relativ varm luftmasse, hvor koldluften fortrænger varmluften.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif