Vinterens is på retur

Der er ikke meget havis tilbage i de danske farvande, og udsigterne til en regulær isvinter svinder dag for dag. Alligevel har vinterens tidlige og hårde frost gjort, at vi har set havis i dele af farvandene omkring Danmark.

"Vi fulgte udbredelsen af havis nøje, både i form af prognoser fra modeller, og i form af satellitobservationer," siger sektionsleder i Center for Ocean og Is, Nicolai Kliem, til dmi.dk. "Men med den sidste tids mildere vejr er havisen nu ved at være forsvundet."

Aqua-billede af et næsten isfrit Danmark den 30. januar 2011.

Satellitbilledet fra den amerikanske Aqua-satellit i weekenden viser et Danmark, hvor der stadig ligger is i fjorde og bugter. Billedet er taget med MODIS-instrumentet og er i såkaldt falske farver (en kombination af synligt og infrarødt lys), som betyder at is og sne optræder med blå- og blågrønne nuancer.

Koldt nok, men for tidligt

Vandet omkring os er nu så afkølet, at vi ikke endnu kan afskrive muligheden for en isvinter, selvom det begynder at være lidt for sent på sæsonen. Og faktisk har mange af betingelserne allerede været til stede. De kom bare for tidligt.

Et af de begreber man kan bruge til at beskrive en isvinter er den såkaldte kuldesum, der defineres som ’summen af frostperiodens daglige middeltemperaturer’. Definitionen på en isvinter hænger dog stadig på, at de store isbrydere sættes i aktion.

Lige nu er vinterens kuldesummen er på ca. 110.

"Vi har regnet de seneste fire isvintre igennem for at finde ud af, ved hvilken kuldesum isbryderne tørnede ud første gang," siger seniorrådgiver Flemming Vejen fra sektion for Data og Klimainformation.

Resultaterne er overraskende.

• Vinteren 1984-85, kuldesum 51,0
• Vinteren 1985-86, kuldesum 99,8
• Vinteren 1986-87, kuldesum 73,5
• Vinteren 1995-96, kuldesum 104,4.

Når kuldesummen i år nu er på 109,4, og ved årsskiftet nåede 93.9, hvorfor blev vinteren i år ikke en isvinter, er det vel rimeligt at spørge.

"Forklaringen er ganske enkel, at vinteren startede alt for tidligt," konstaterer Flemming Vejen.

Kuldesummen de seneste isvintre sammenholdt med, hvornår de store isbrydere er blevet sat i vandene. Grafik Flemming Vejen.

"Kulden brugte næsten alt krudtet på at få havtemperaturen ned på et niveau, hvor isen i hovedfarvandene kunne begynde at brede sig, og dette skete først efter jul. Den alvorlige del af kulden i vinter varede vel 35-40 dage, og det rakte altså kun akkurat til, at isen begyndte at brede sig i hovedfarvandene, men uden at give nævneværdige problemer. Var kulden sat ind i begyndelsen af januar, ville der ikke have været så mange varmereserver i havet at tage af, og så havde isbryderne nok været i fuld sving."

Skal en vinter være rigtig streng, så viser et kig i annalerne også, at begynder i slutningen af december og første halvdel af januar. Vores igangværende vinter er altså toppet for tidligt. Til sammenligning regnes vinteren 1955-56 blandt de skrappere isvintre. Det pudsige er, at kulden først startede i den sidste uge af januar 1956, og at den ialt kun varede ca. 35 dage, altså i kortere tid end i år.

Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

© DMI, 1. februar 2011.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder