Vi rydder op! Hjælp os med at finde guldkornene
I det kommende år holder dmi.dk flyttedag. I den forbindelse rydder vi op i alt det gamle indhold. Er der noget, du er rigtig glad for - f.eks. fordi du bruger det i undervisningen - er det nu, du skal sige til.
I løbet af det kommende år skifter dmi.dk over på et nyt system. Det betyder, at en masse indhold skal flyttes.
Under flytningen benytter vi lejligheden til at smide en masse ballast over bord. I dette tilfælde er ballasten gamle sider, som vi selv betragter som ikke længere aktuelle.
Problemet er, at vi ikke nødvendigvis er enige med jer brugere i, hvad der skal ud og hvad der skal gemmes. Det kan være, du bruger temaet om filmen 'The Day After Tomorrow' i din undervisning eller artiklen om torden og søsport i sejlklubben.
Derfor har vi brug for jeres hjælp!
|