Vi er på vej mod endnu et varmt år - globalt set

Selvom oktober 2003 blev koldere end normalt over store dele af Europa - og enkelte steder endda den koldeste oktober målt - blev det alligevel den næstvarmeste oktober globalt.

Det er nu meget sandsynligt, at 2003 vil blive det næstvarmeste år, der nogensinde er målt på Jorden. Kun 1998 var varmere.

Den globale middeltemperatur i år kommer formentlig til at ligge 0,51 grader celsius over gennemsnittet for perioden 1961-1990, der anvendes som reference. Dermed er de syv varmeste år faldet i perioden siden 1995.

Baggrunden er data for årets første ni måneder fra Klimaforskningsenheden ved det britiske University of East Anglia samt foreløbige værdier for oktober fra National Climatic Data Center i USA. Og tilsammen peger tallene på et rigtig hedt år. Det er muligt, at det endelige resultat afviger få hundrededel grad, når de foreløbige værdier bliver erstattet med endelige.

Til sammenligning regner DMI med, at Danmarks middeltemperatur for 2003 kommer til at ligge omkring 8,4 grader celsius, hvilket placerer året mellem de 20-25 varmeste registreret siden 1874.

Den generelle tendens globalt er helt klar. Som det ser ud nu, kan udsving de sidste to måneder ikke rokke ved resultatet med mindre selvfølgelig, der kommer et stort vulkanudbrud eller lignende.

Dermed vil 2003 fortrænge 2002 som det hidtil næstvarmeste år, siden man begyndte at måle temperaturer regelmæssigt i 1856. Og selv om forskellen mellem de to år kun udgør en hundrededel grad, er tendensen tydelig.

Det varmeste år nogensinde var 1998 med et globalt ”varmeoverskud” på 0,59 grader over gennemsnittet. Netop det år spillede det ind, at klimafænomenet El Niño var ekstraordinært kraftigt.

Mens El Niño kan øge opvarmningen, kan vulkanudbrud have en afkølende virkning på kloden, når enorme mængder støv slynges ud i atmosfæren og dæmper Solens stråler. Desuden kan variationer i Solens aktivitet føre til klimavariationer.

Den generelle opvarmning af kloden skyldes efter alt at dømme en kombination af naturlige klimavariationer og menneskehedens afbrænding af kul, olie og gas, der øger koncentrationen af kuldioxid (CO2) i luften. Dette ”skjold” af CO2 og andre drivhusgasser holder på solens varme, som forhindres i at slippe ud af Jordens atmosfære igen.

Af Martin Stendel, mas@dmi.dk & John Cappelen, jc@dmi.dk.