2008 var en blæsende, kølig men overordnet tør aften med kraftig vind fra vest. Temperaturer på 12-17 grader.

2007 var flot aften med let til jævn vestlig og sydvestlig vind temperaturer på 14-17 grader.

2006 var nok så solrig, tør og med temperaturer på 15-19 grader.

2005 bød på svag vind, lunt og tørt vejr og solskin.

2004 var blæsende fra syd og sydøst, kraftige byger mange steder, omkring 14 grader.

2003 var meget våd og blæsende over det meste af landet.

2002 og 2001 bød på overvejende tørt vejr og temperaturer mellem 15 og 20 grader.

2000 var lidt trist med regn og torden.

1999 var køligt, men solen tittede frem mellem bygerne.
1998 var tør og solrig - en aften der indbød til bålfest til langt ud på aftenen.

1997 bød på lidt af hvert - nogle måtte have paraplyerne frem, mens andre fik en nedgående sol at se.

1996 var tør omend kølig.

1995 og 1994 bød begge på udevejr, men det var kun i 1995, at man kunne undvære sweateren eller vindjakken.

1993 var paraply-vejr mange steder i landet.

Heksen, der brændes på bålen, er i virkeligheden lidt malplaceret i forhold til både den kirkelige fejring og den gamle nordiske midsommerfest, fremgår det af historie-online.dk. Oprindeligt var bålet ganske vist tænkt til at skræmme bondesamfundets hekse og troldfolk, og fejringsbålet havde intet til fælles med heksenes henrettelsesbål. Det er først i begyndelse af 1900-tallet de to ting knyttes til hinanden - formentlig efter tysk inspiration.
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk © DMI, 19. juni, opdateret den 21. og 22. juni 2008.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|