Vejrstatus midt i maj
Halvdelen af maj 2007 er nu bag os. Med mange klimarekorder i bakspejlet kan det være interessant at gøre status.
Temperaturen for landet som helhed ligger indtil nu i maj 2007 på 10,2°C. Normal for hele maj er 10,8°C.
Den varmeste maj er en meget gammel rekord fra 1889 på 13,8°C, mens den koldeste med 8,1°C er lidt yngre fra 1902.
 Middeltemperaturen fra 1. til 15. maj 2007.
Nedbøren ligger på 27 millimeter indtil videre. Normalt falder der 48 millimeter i hele maj.
138 millimeter faldt der i den rekordvåde maj 1983, mens maj 1959 var rekordtør med kun 9 millimeter.
 Nedbørsummen fra 1. til 15. maj 2007.
Soltimer ligger nu på 111 timer. Normal for hele måneden 209 timer.
Det betyder, at der er et godt stykke op til de imponerende 330 timer fra maj 1947. 330 timer også er det højeste antal solskinstimer i en kalendermåned i Danmark.
Med 111 timer for en halv maj 2007 er vi dog allerede over bundrekorden fra solfattige og våde maj 1983 med blot 103 solskinstimer.
 Antallet af soltimer fra 1. til 15. maj 2007.
Udsigten for den næste uge lover fortsat ustadigt vejr. Der er perioder med lidt sol, der er perioder med regn og temperaturen i dagtimerne ligger for det meste under 20°C.
For flere oplysninger kontakt DMI's Data- og klimainformation på 3915 7500.
Af John Cappelen Grafik Kenan Vilic Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 16. maj 2007.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|