Vejrstation med bjørn på

To teknikere fra DMI var i det allernordligste Grønland for at sætte en ny vejrstation op. Det viste sig at være superinteressant for en lille flok isbjørne, som gerne ville deltage.

Man oplever lidt af hvert som DMI-tekniker. Det fik Michael Heeris og Thomas Nedergaard at mærke, da de skulle installere en ny vejrstation i det allernordligste Grønland. Thomas Nedergaard fortæller:

Isbjørnemor med to isbjørneunger i gang med at undersøge stumperne til den nye vejrstation på Kap Morris Jesup. Foto Thomas Nedergaard.

"Min kollega Michael og jeg blev fløjet ud til Kap Morris Jesup for at installere en ny vejrstation sidst på eftermiddagen.

Om natten var det som om, der var lyde udenfor som ikke kunne være forsaget af vinden. Jeg sætter mig op, kigger ud af det lille vindue der er i hytten, og to meter fra hytten står en isbjørn med to unger og stirrer på mig.

Jeg vækker Michael som ikke tror på mig. Vi finder isbjørneskræmmeren og kameraerne frem og tager billeder, mens isbjørnene undersøger vejrstationen der ligger udenfor hytten.

Næste dag var det koldt, blæsende og med nedsat sigt. Hen på eftermiddagen hører jeg en sten blive vendt i elven tæt på, og kan i tågen svagt se en isbjørn gå hen imod os. Lidt efter kom to isbjørne mere frem i tågen.

De var meget interesseret i os, og gik forbi os med en afstand på ca. 30-40 meter. Vi valgte at vente med frokosten til de var kommet længere væk.

Resten af dagen gik Michael og jeg og kiggede os over skulderen hele tiden. Og når tågen blev for tæt gik vi ind og drak en kop kaffe. Trods isbjørnenes indblanding lykkes det at få rejst og installeret vejrstationen."

Ikke til at spøge med

Isbjørnen er den største bjørn og en voksen han vejer normalt mellem 650 og 700 kilo. En enkelt bjørn skudt i Alaska i 1960 vejede over ét ton. Det gør isbjørnen til det største landlevende rovdyr og den er ikke til at spøge med. En isbjørnepote er et formidabelt våben og dens bekloede kraft samt bjørnens bid gør den i stand til at nedlægge en hvalros, som vejer dobbelt så meget som bjørnen selv.

Isbjørnens normale føde er sæler, som de jager fra havisen, hvor de tilbringer det meste af deres liv. De fleste unger fødes dog på land.

Man fornemmer klart på attituden, hvem der er primær-pattedyret i området. Foto Michael Heeris.

Isbjørne er ikke hverdagskost omkring Kap Morris Jesup, fordi bjørnene kræver huller i isen, for at kunne jage. Sommerens opbrud af havisen nord for Grønland er dog tilsyneladende nok til at tiltrække bjørne, som efter alt at dømme overvintrer længere sydpå.

Isbjørnen lever hele vejen rundt langs polarcirklen og biologer anslår, at der globalt set er mellem 20.000 og 25.000 bjørne tilbage. Fem lande kan glæde sig over isbjørne. Ud over Grønland drejer det sig om USA (Alaska), Canada, Rusland og Norge (Svalbard).

Af Thomas Nedergaard og Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 27. august 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder