Radaren indgår i DMI's netværk sammen med radarer på Stevns, Rømø og i Sindal. Den adskiller sig dog fra disse ved at være polarimetrisk. Polarimetrisk betyder at den kan måle både med vandret og lodret polarisation. Polarisationen kan bruges til at skelne mellem flydende og fast nedbør og til at frasortere falske ekkoer.
Bornholm har efter udskiftningen et af de mest sofistikerede vejrradarsystemer i verden.
 Der arbejdes i stor højde med svært grej. Foto DMI.
En vejrradar udsender korte pulser af elektromagnetisk stråling som nedbørdråberne reflekterer. Det giver mulighed for at se hvor meget det regner, da mange og store dråber giver kraftigere signal end færre og mindre.
|