Vejrets model zoomer ind

Det er ikke til at se det, hvis du ikke lige ved det, men modellen bag mange af DMI’s vejrudsigter er blevet finere.

Den model, der danner baggrund for meteorologernes detaljerede, regionale vejrudsigter samt produkter som Byvejr og de animerede Vejrkort, blev skiftet ud tidligt mandag den 18. maj.

"Den ny model er mere finmasket end sin forgænger. Mere præcist foregår beregningerne i et horisontalt gitter med tre kilometer mellem prognosepunkter i modsætning til tidligere fem. Det geografiske prognoseområde er dog uændret og omfatter Nordvesteuropa," siger forskningsleder Bent Hansen Sass.

Og netop prognoseområdets størrelse er usædvanligt. Flere andre lande arbejder med fintmaskede modeller, men de dækker ikke hele Nordvesteuropa.

DMI arbejder hele tiden på at forbedre vejrmodellerne, så brugerens ønsker om mere og mere præcise vejrudsigter imødekommes. Efterhånden, som det bliver muligt at få adgang til vejrinformationer hvor som helst, så stiger kravene til dels præcise og dels præcist lokaliserede vejrudsigter.

"…og derfor foregår der hele tiden et arbejde med at gøre modellerne mere fintmaskede. Det stiller store krav til modellerne, fordi en del af det vejr, folk oplever, foregår på små skalaer i tid og rum - som for eksempel søbrise," siger forskningslederen.

Den nye model har været undervejs siden begyndelsen af 2008 og har kørt i test på DMI’s nye supercomputer siden slutningen af sidste år.

Brugerne af vejrudsigter vil opleve, at de meteorologiske prognoser af vind, temperaturer, skyer og nedbør bliver lidt bedre med den nye model. Og meteorologerne, der anvender modellen til dagligt, vil opleve, at nedbør og skydække forudsiges lidt mere realistisk end tidligere. Modellen er i sig selv blot endnu et skridt på vejen til endnu finere prognosemodeller, der i stigende grad benytter sig af data fra radarer og satellitter.

Modellen med navnet DMI-HIRLAM S03 er et af de første større produkter, hvor DMI’s supercomputer, Cray XT5, får lov til at leve op til sit potentiale.

"Jo mere præcise og jo mere fine modellerne bliver, desto mere regnekraft skal der også til. Og den regnekraft, som vi fik med XT5’eren i september 2008, har været nødvendig for at kunne gennemføre beregningerne hurtigt nok til, at de kunne bruges," slutter Bent Hansen Sass.

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 18. maj 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder