Vejrets detektiver: Sne-roulader

Hvem leger med sne uden at sætte fodspor? Vejrets detektiver løser sagen og må endnu en gang udpege kronisk kriminelle Moder Natur som den skyldige.

I sidste uge faldt sneen første gang her i efteråret - hele dagen mellem 30. september og natten til 1. oktober. Da vi vågnede 1. oktober var Solen oppe på himlen. Efter at have fået fri fra arbejde og spist ville jeg gå en tur op på fjeldet, for jeg nyder sneen meget.

På vej til fjeldet lagde jeg mærke til nogle store sneklumper. Først troede jeg, at det var børn der havde lavet snebolde. Men jeg lagde mærke til, at der ingen fodspor var. Jeg lagde også mærke til, at de store snebolde var som store snefnug. De var ikke så tunge og de havde nærmest form som tynde fuglefjer. Da jeg rørte ved dem faldt de næsten fra hinanden. Bredden af området, hvor sneklumperne lå, var kun 50 meter. Det var for resten nordvest-storm den nat. Nu er de allerede forsvundet her i Akunnaaq.

Jeg har også hørt, jeg tror i starten af 1990'erne, at en mand fra Qeqertarsuaq fortalte i radioen om de store snefnug. Mit spørgsmål er, hvad det er jeg har set? Hvordan kan de blive så store? Kan det være, at de falder fra skyerne og ikke spreder sig af en eller grund? Hvis ja, hvorfor spreder de sig ikke?

Sagen opklaret

Vi sendte sagen videre til pensioneret grønlandsmeteorolog (og vejrdetektiv) Leif Rasmussen, som svarer:

Mange tak for dine billeder og for din udmærkede beskrivelse.

Men nej, det er ikke store snefnug, du har fotograferet, og det er ikke børn, men vinden, der har leget.

Fænomenet er sjældent, fordi det forudsætter nogle meget specielle vejrforhold: Der skal være kraftig vind med et lag nysne på jorden. Sneen skal være en smule fugtig, så den ikke fyger, men den må ikke være tung af vand. Temperaturen skal altså have været lige omkring frysepunktet, da sneen faldt.

Sneroulader. Foto Jens Peter Olsen.

Netop sådan var vejret natten til den 1. oktober ved Aasiaat, hvor du bor. Der skete så det, at vindstødene rev små klumper sne løs fra overfladen, hvor der var en ujævnhed. Klumperne blev rullet af sted hen over sneen, mens de voksede i størrelse, som når børn ruller snebolde til en snemand. Da sneboldene blev store, kunne vinden ikke længere flytte dem, og de blev så liggende på tilfældige steder i terrænet.

Sneboldene dannes lettest – og er lettest at få øje på - i fladt terræn som f.eks. en fodboldbane eller en islagt sø, men de kan også dannes på skråninger. Når de er nydannede, er de ofte cylinderformede og ligner en sammenrullet madras. Det kan man ikke se på dine billeder, fordi det har sneet i mellemtiden. Der er link til flere billeder af fænomenet i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

De vinddannede snebolde hedder på engelsk snow rollers eller cauliflower snow (blomkåls sne). De har ikke noget dansk (eller grønlandsk?) navn, fordi de er sjældne (eller fordi ingen lægger mærke til dem). Man kunne jo kalde dem sne-roulader…

Med venlig hilsen Leif Rasmussen

Du finder resten af Vejrets detektivers snart mange sager i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 16. oktober 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder