Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
Her startede du Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Vejrets detektiver: En påskesky?

Et næsten religiøst skue på himlen dissekeres til blot at være lysfænomen og en effekt af jetstrømmen.

Birgitte Harslund Sancoeur fra Næstved havde kameraet med på formiddagstur og observerede dette næsten religiøse skue på himlen.

Hvad sker der her, spørger Birgitte.

Påskesky og optisk fænomen. Foto Birgitter Harslund Sancoeur.
Påskesky og optisk fænomen. Foto Birgitte Harslund Sancoeur.

I den slags sager er DMI som regel nødt til at bede om hjælp fra højere magter, og hvem er højere end pensioneret seniormeteorolog - turned vejrdetektiv - Leif Rasmussen.

"Heureka," udbryder vejrdetektiven efter lidt betænkningstid. "Billedet viser to 'fænomener', dels jetstrømmen og dels et optisk fænomen. Det må være taget mod nordvest med ryggen til solen først på formiddagen. "

"Godt spottet," medgiver Birgitte.

"Jamen, så er sagen soleklar. Den vifteformede skydannelse er et bånd af cirrusskyer, som befinder sig i stor højde, normalt 8-10 kilometer, og består af iskrystaller. Den båndede struktur ser vi typisk på himlen, når jetstrømmen blæser over Danmark. Striberne strækker sig parallelt med vindretningen, som er fra nordvest. Når de synes at udstråle fra et punkt i horisonten, er det en perspektivisk virkning," deducerer Leif.

Satellitbilledet, der er nedtaget samtidig med Birgittes formiddagstur, viser det hele, set fra 800 kilometers højde. Tidligere billeder viste, at skyerne var dannet over de norske fjelde, henleder mestermystikeren os på.

Satellitbillede af situationen med påskeskyen. Grafik fra dmi.dk.

"Den lyse bjælke på tværs af 'viften' i Birgittes billede er det optiske fænomen. Det er efter al sandsynlighed et halo-fænomen, dannet ved sollysets spejling i millioner af iskrystaller. Det kan strække sig som en cirkel horisonten rundt i samme højde som solen, men oftest ser man som her kun en mindre del af cirklen, og endnu oftere vil man slet ikke bemærke cirklen, da den har samme farve som skyerne. Fraværet af farver skyldes, at der er tale om en spejling og ikke en brydning af lyset. Navnet på fænomenet er en 'parhelisk cirkel', fordi de velkendte bisole (parhelium) optræder på samme cirkel," konkluderer vejrdetektiven.

Qui potest capere capiat

I årenes løb har vejrets detektiver løst mange mysterier. Det er der kommet et tema over løste sager ud af. Du finder linket til krøniken om Vejrets detektiver i Værd at Vide-boksen til højre.

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 28. marts 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Tema: Vejrets detektiver: Løste sager
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Koldeste forår
Kom i 1888 med en temperatur på 2,9°C i gennemsnit for perioden marts-april-maj
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif