Billedet (til højre) viste en 'røgfane' nord for Tasiilaq/Ammassalik - ikke ulig den, man så ved vulkanudbruddet under islandske Vatnajökull sidste år.
Men når der nu ikke er aktive vulkaner under den grønlandske iskappe - hvad var forklaringen? Svaret viste sig at være meteorologisk.
På vestsiden af et højtryk over Danmarksstrædet strømmer varm luft fra syd op over Grønland. Ved løftningen dannes enkelte striber af lave stratusskyer over iskappen, såkaldte black stratus.
Black stratus har fået deres navn, fordi de med en temperatur svarende til luftmassens (i dette tilfælde varmere end -10°C) på infrarøde satellitbilleder fremtræder mørke set på baggrund af den strålingsafkølede isoverflade (der her er koldere end -15°C).
Undersøgelse af flere satellitbilleder viser en sådan stribes historie. Den ligger parallelt med vindretningen og forskydes med højtrykket langsomt østover. Dens form varierer, og på en position nord for Tasiilaq/Ammassalik kommer den pludselig til at ligne en røgfane, og det er her, den bliver 'opdaget'. Hvorfor kom den til at se sådan ud? Topografien giver forklaringen.
Luften bevæger sig på det sted op gennem en sænkning i terrænet. Herved sker der en kanalisering med ophobning (konfluens) af luft 'i bunden' (se skitsen). Den ophobede luft skaber sig plads ved at udbrede sig opad og derfra til siderne. Det er den proces, der afspejler sig i skydannelsen, som hen ad vejen antager den karakteristiske vifteform.
Black stratus er ikke ualmindelige i Indlandsisens randområde. Med deres lave højde i forhold til isen former de sig efter topografien og kan på den måde fortælle om de bevægelsesmønstre, der optræder i området.
|
nyheder på RSS
