Vejrets bidrag til Verdens bogdag UNESCO har udråbt dagen i dag til Verdens Bogdag, og i den anledning har DMI's redaktion samlet en lille liste over vejr- og klimarelaterede bøger. En af de seneste danske bøger, der omhandler klima er til dels begået af DMI's Anne Mette K. Jørgensen, der sammen med Kirsten Halsnæs fra UNEP-centret på Risø og seniorforsker Jes Fenger fra Danmarks Miljøundersøgelser, har skrevet 'Den Globale Opvarmning - bekæmpelse og tilpasning'. Bogen udkom i slutningen af sidste år på Gads Forlag og koster 179 kr. I en lidt anden genre udgav Peter Bering på forlaget Gyldendal for nyligt en undervisningsbog til brug i 7. og 8. klasse med titlen 'Vejr og uvejr'. Bogen fik flotte anmeldelser fra fagfolk. I det hele taget er der rigeligt med bøger på markedet, hvis man er interesseret i meteorologi og vejret. En søgning på tre online-boghandler på søgeordene 'vejr' (''weather') og 'meteorologi' ('meteorology') giver følgende resultater:
|
'Vejr' ('Weather') Antal titler |
'Meteorologi' (Meterology') Antal titler |
|
Saxo
|
17
|
2
|
|
Amazon
|
3.403
|
2.543
|
|
Barnes And Nobles
|
5.093
|
4.963
|
Der vil dog være mange gengangere blandt disse resultater. Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk DMI 23. april, 2003. |