 |
Artiklen om 2009 er forfattet af DMI's John Cappelen. Han skriver blandt andet, at Tórshavn på Færøerne i 2009 oplevede det næstvarmeste og solrigeste år samtidig med, at det var ganske vådt. Du kan også læse om, at 2009 var et af de varmeste år i en lang, global serie samt om kulde, nedbør, tørke, storme, ozon og isforhold ude i den store verden med fokus på markante eller ekstreme vejrforhold.
Vejret 124 udkommer først om ca. en uge, men allerede nu kan du læse artiklen om Vejret 2009 fra 'Værd at Vide'-boksen til højre. Ud over gennemgangen af vejråret 2009 kommer Vejret no. 124 blandt andet til at indeholde artikler om hagl i kæmpestørrelse og Petermann-gletcheren i Grønland, der knækkede i starten af august 2010.
Dansk Meteorologisk Selskab (DaMS) blev stiftet den 14. maj 1979, og selskabet arbejder for at fremme kendskabet til meteorologi og henvender sig til alle med interesse for vejret, klima eller meteorologi i bredere forstand.
Du finder link til DaMS hjemmeside dams.dk i 'Værd at Vide'-boksen til højre.
|
 |
 |
 |
 Vejret no 124 udkommer midt i september. |