Vejret og DMI var atter med DHL-stafetten
DHL stafetten i Fælledparken i København havde vejret med sig.
I strålende vejr ganske ligesom i 2004 deltog fire DMI-hold onsdag den 31. august i dette års udgave af DHL stafetten i Fælledparken i København. Arrangementet strækker sig over fire dage, mandag 29/8 til torsdag 1/9 – 2005 og i alt 60.000 løbere er tilmeldt.
Arrangementet har haft vejret med sig, kan man vist godt sige og DMI var som sædvanlig på banen med både løbere samt udsigter for arrangementet og det har hele vejen igennem budt på varmt, tørt, og solrigt vejr.
 Der er ikke en sky på himlen og i den lave sol er det stadig ret varmt for 2. løberne, der gik ud lidt efter kl. 18.30. Hvert hold består af 5 løbere, så der er stadig et stykke vej for holdene. Foto: John Cappelen.
Således er der også en udsigt for torsdag, den sidste stafetdag, der fortsat lover tørt og solrigt vejr med jævn eller frisk sydøstlig vind og højeste temp. omkring 22 grader. Ved løbets start er temperaturen dog faldet til under 20 grader - om natten ned til ca. 15.
Af John Cappelen Redaktion Kate Hansen, keh@dmi.dk
DMI, 1. september 2005
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|