Landets højeste temperatur 25,9°C blev målt ved Holbæk på Sjælland den 4. om eftermiddagen, mens månedens laveste temperatur på plus 3,8°C blev målt om morgenen i Isenvad i det centrale Jylland.
Region Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster, var varmest med 14,6°C i gennemsnit (normal 13,2°C), mens region Nordjylland var koldest med 13,6°C i gennemsnit (normal 12,3°C).
I gennemsnit ud over landet faldt der 92 millimeter regn i september 2011, hvilket er 19 millimeter over normalen (1961-90). Rekorden for den vådeste september er fra 1994 med 162 millimeter regn for måneden som helhed. Rekorden for den tørreste september på 18 millimeter er fra 1933. De landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874.
Der var relativt store forskelle henover landet. Mest nedbør kom der i Midt- og Vestjylland med 134 millimeter for regionen i gennemsnit (normal 86 millimeter), mens Bornholm i gennemsnit fik 47 mm (normal 61 millimeter).
Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i september 2011 i 135 timer, hvilket er 7 timer eller 5% over normalen. Rekorden for den solrigeste september er fra 2002 med 201 solskinstimer. Bundrekorden lyder på 74 soltimer fra september 1998. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920.
Mest sol fik Bornholm med 190 soltimer i gennemsnit (normal 139 timer), mens der i regionen Midt- og Vestjylland kom mindst med 113 soltimer i gennemsnit (normal 122 timer).
Den 6. til den 8. september kom efterårets første efterårsblæst, hvor det kraftigste vindstød blev målt til 29,3 m/s svarende til stærk storm ved Vester Vedsted sydvest for Ribe. Den 12. september fulgte endnu et blæsevejr, med kraftigste vindstød målt ved Hanstholm på 30,4 m/s svarende til stærk storm.
Sidste del af september viste måneden sig fra sin pæne side, med sol mange steder og høje dagtemperaturer. Sidste dag i måneden blev således en regulær sommerdag med en maksimumtemperatur på 25,6 grader målt ved Store Jyndevad.
Det er, meteorologisk set, en sommerdag, når dagens maksimumtemperatur kommer op over 25,0°C et eller andet sted i landet.
Landstal september 2011. Tal i parentes er normalen for perioden 1961-1990.
| Landstal/Averages |
2011 |
Klimanormal |
|
Middeltemperatur/ Mean Temperature
|
14,1°C
|
(12,7°C)
|
|
Nedbør/ Precipitation
|
92 mm
|
(73 mm)
|
|
Soltimer/ Hours of sunshine
|
135 timer
|
(128 timer)
|
|