Regionen Bornholm var varmest med 6,8°C i gennemsnit (normal 5,6°C), mens Nordjylland var koldest med 5,4°C i gennemsnit (normal 4,6°C). Fra midt i november og ca. 1 uge frem var det lidt vinterligt med nattefrost og den 21. kom sæsonens første sne.
Landets højeste temperatur 14,1°C blev målt på Bornholm den 11. om eftermiddagen, mens månedens laveste temperatur på -9,2°C blev målt om natten til den 24. syd for Roskilde.
I gennemsnit ud over landet faldt der 71 millimeter regn i november 2008. Det er 8 millimeter eller 10% under normalen (1961-90). Vi skal tilbage til november 1969 for at finde den vådeste november måned siden de landsdækkende målinger startede i 1872, hele 155 millimeter. Den tørreste november var i 1902 med kun 13 mm nedbør.
Der var forskelle henover landet. Mest nedbør kom der i Syd- og Sønderjylland med 88 millimeter (normal 98 millimeter) for regionerne i gennemsnit, mens der på Bornholm kom mindst med 43 millimeter for regionen i gennemsnit (normal 74 mm).
Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i november 2008 i 52 timer, hvilket er næsten normalt, nemlig kun 2 timer eller 4% under normalen. Rekorden på 88 soltimer er fra november 1989, mens bunden blev nået i november 1993 med sølle 19 timer. Mest sol fik Nordjylland med 61 timer i gennemsnit (normal 56 timer). I regionen København og Nordsjælland og på Bornholm kom mindst med hhv. 42 og 43 soltimer i gennemsnit (normal hhv. 57 og 47 timer).
Landstal november 2008
| Landstal/ Averages - november 2008 |
|
(Normal) |
|
Middeltemperatur/Mean Temperature
|
5,9°C
|
(4,7°C)
|
|
Nedbør/ Precipitation
|
71mm
|
(79 mm)
|
|
Soltimer/ Hours of sunshine
|
52 timer
|
(54 timer)
|
|