Månedens højeste temperatur på 17,7°C blev målt i regionen København og Nordsjælland ved middagstid den 26. Månedens laveste temperatur på -19,1°C blev målt natten til den 7. i regionen Østjylland. Rekorden for absolut laveste marts-temperatur ligger helt tilbage i 1888, hvor termometeret nåede ned på minus 27,0°C ved Holbæk.
Regionen Fyn var varmest med 3,3°C i gennemsnit (normal 2,4°C), mens Bornholm var koldest med 1,8°C i gennemsnit (normal 1,5°C). Antal frostdøgn blev 14,1 dage, hvilket er tæt på normalen, der er 15 dage for marts.
I gennemsnit faldt der 33 millimeter nedbør i marts 2010. Det er 13 millimeter eller 28 % under normalen for 1961-90. Rekorden for den vådeste marts er fra marts 1978, hvor der faldt 100 millimeter i gennemsnit. De tørreste marts måneder er fra henholdsvis 1918 og 1969 med kun 7 millimeter for hver af månederne.
Der var ikke de store forskelle henover landet. Mest nedbør kom der i regionerne Syd- og Sønderjylland, Fyn samt København og Nordsjælland med 38 millimeter i gennemsnit (normal henholdsvis 54, 41 og 39 millimeter), mens der i regionen Midt- og Vestjylland kun kom 25 millimeter (normal 51 millimeter).
Solen skinnede i gennemsnit 127 timer i marts 2010, hvilket er 17 timer eller 15 % over normalen. Den solrigeste marts, siden de landsdækkende målinger startede i 1920, er fra 1943 med 200 soltimer. Bundrekorden lydende på 50 soltimer er fra marts 1963.
Mest sol fik regionen Nordjylland med 146 timer i gennemsnit (normal 116 timer). Regionen Syd- og Sønderjylland fik mindst med 117 soltimer i gennemsnit (normal 104 timer).
| Landstal for marts 2010 |
|
Normal |
|
Middeltemperatur/Mean temperature
|
2,8°C
|
(2,1°C)
|
|
Nedbør/Precipitation
|
33 mm
|
(46 mm)
|
|
Soltimer/Hours of sunshine
|
127 timer
|
(110 timer)
|
|