Månedens højeste temperatur 24,9°C blev målt i Midtjylland ved Billund den 23. om eftermiddagen. Vi har således stadigvæk årets første sommerdag til gode, da det kræver at temperaturen passerer 25°C. Månedens laveste temperatur på -3,1°C blev målt i Sønderjylland i Skrydstrup natten til den 11.
Regionen København og Nordsjælland var varmest med 9,8°C i gennemsnit (normal 11,1°C), mens Bornholm var koldest med 8,5°C i gennemsnit (normal 9,5°C).
I gennemsnit ud over landet faldt der 64 millimeter regn i maj 2010. Det er 16 millimeter eller 33% over normalen for 1961-90. Den vådeste maj er fra 1983 med så meget som 138 millimeter for måneden som helhed. Den tørreste maj er fra 1959, hvor der faldt 9 millimeter i gennemsnit ud over landet. De landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874.
Der var forskelle henover landet. Mest nedbør kom der i regionen Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster med 92 millimeter i gennemsnit (normal 43 millimeter), mens der i regionen Nordjylland kom mindst med 45 millimeter i gennemsnit (normal 49 millimeter).
Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i maj 2010 i 189 timer, hvilket er 20 timer eller 10% under normalen.
Maj 2010 endte med den sekstende laveste soltimeantal siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1920. Placeringerne bestemmes ud fra soltimetallet og hvor mange år, der er forekommet med disse soltimetal, ligesom placeringen fx i et cykeløb, hvor 1. pladsen kan deles af to ryttere og der derfor ikke er nogen på 2. pladsen, men først på 3. pladsen.
År med samme soltimetal får derfor samme placering. På denne måde er der konsistens i placeringen. Maj 2010 er nr. 16 på listen og der kan tælles femten maj måneder, der er solfattigere. Som et resultat af denne placeringsmetode udelades pladsen 14 i nedenstående liste. Bundplaceringer for de 16 solfattigste maj måneder kommer således til at hedde:
1) 103 (1983)
2) 131 (1969)
3) 137 (1996)
4) 156 (1962)
5) 163 (1924)
6) 168 (1926)
7) 171 (1987)
8) 173 (1958)
9) 174 (1972)
10) 181 (1933)
11) 183 (1931)
12) 184 (1965)
13) 186 (1949, 2003)
15) 188 (1997)
16) 189 (2010)
På listen kan ses at bundrekorden for solskinstimer er på 103 soltimer fra maj 1983. Rekorden for den solrigeste måned i Danmark er kun 2 år gammel. Maj 2008 endte på hele 347 soltimer. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920.
Mest sol fik regionen Nordjylland med 239 timer i gennemsnit (normal 209 timer). I regionen København og Nordsjælland kom mindst med 133 soltimer i gennemsnit (normal 217 timer).
Landstal maj 2010. Tal i parentes er normalen for perioden 1961-1990.
| Landstal/Averages -maj 2010 |
|
|
|
Middeltemperatur/ Mean Temperature
|
9,4°C
|
(10,8°C)
|
|
Nedbør/ Precipitation
|
64 millimeter
|
(48 millimeter)
|
|
Soltimer/ Hours of sunshine
|
189 timer
|
(209 timer)
|
|