Det er den sjette varmeste maj siden de landsdækkende målinger startede i 1874. Rekorden for varmeste maj er i øvrigt så gammel som 120 år, da maj 1889 i gennemsnit blev 13,8°C varm. Den koldeste maj er fra 1902 med 8,1°C.
Månedens højeste temperatur 29,5°C blev målt i Thy ved Vestervig den 31. Månedens laveste temperatur på -0,7°C blev målt i Nordjylland nær Frederikshavn den 19.
I gennemsnit ud over landet faldt der 13 millimeter regn i maj 2008. Det er 35 millimeter eller 73 % under normalen for 1961-90. Langt hovedparten af regnen kom i månedens start samt den 26. i den sydøstlige del af landet. Det er den fjerde tørreste maj siden de landsdækkende målinger startede i 1874. Rekorden for den tørreste maj er fra 1959, hvor der faldt 9 millimeter i gennemsnit ud over landet. Den vådeste maj er fra 1983 med hele 138 millimeter for måneden som helhed.
Der var store forskelle henover landet. Mest nedbør kom der i regionen København og Nordsjælland med 33 millimeter i gennemsnit (normal 42 milliemeter), mens der i Midt- og Vestjylland kom mindst med blot fire millimeter for regionen i gennemsnit (normal 51 millimeter).
Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i maj 2008 i imponerende 347 timer, hvilket er 138 timer eller 66% over normalen. Det svarer til gennemsnitlig 11,2 solskinstimer hver eneste dag. Det er ny rekord for maj og samtidig også ny absolut solrekord for en måned i Danmark. Den tidligere majrekord og absolut solrekord var 330 timer fra 1947. Den er nu slået med hele 17 timer! Top 3 for de solrigste måneder i Danmark er nu maj 2008 med 347 timer, maj 1947 med 330 timer og juli 2006 med 321 timer. På 4. pladsen er der endnu en maj måned - nemlig den i 1935 - med 304 timer og indenfor top 10 er der faktisk en maj til, nemlig maj 1959, så maj er godt repræsenteret.
Bundrekorden for solskinstimer lydende på 103 soltimer er fra maj 1983, hele 244 timer under maj 2008.
Mest sol fik Bornholm med 386 timer i gennemsnit (normal 238 timer). I regionen Østjylland kom mindst med 331 soltimer i gennemsnit (normal 205 timer).
Landstal maj 2008
| Landstal/ Averages - maj 2008 |
|
|
|
Middeltemperatur/ Mean Temperature
|
12,6°C
|
(10,8°C)
|
|
Nedbør/ Precipitation
|
13 mm
|
(48 mm)
|
|
Soltimer/ Hours of sunshine
|
347 timer
|
(209 timer)
|
|