Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
Til lands
 Regionaludsigter
 Landsudsigten
 WebTV
 Byvejr
 Strandvejr
 Vejrkort
 Måned/sæson
 Grænselandsvejr
 Öresundsvejr
Til søs
 Farvandsudsigter
 Vandstand
I luften
 Metar og Taf
Sundhedsvejr
 Pollen
 UV-indeks
Målinger
 Borgervejr
 Havobservationer
 Lyn
 Ozonlaget
 Radar: Nedbør
 Satellit
 Tørkeindeks
 Vejret lige nu
Vejrarkiver
 Dag
 Uge
 Måned/sæson/år
 Normaler
 Ekstremer
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Varsler på SMS
 RSS og podcasts
 Android og iPhone
 Vejr, hus og have

Vejret i Danmark - juni 2009

Solrig juni 2009 med overskud af nedbør

Juni 2009 fik en døgnmiddeltemperatur på 13,9°C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 0,4°C under normalen beregnet på perioden 1961-90. Juni 2009 blev dermed lidt usædvanligt lidt koldere end normalt og det er derfor en kendsgerning, at ”Danmarks længste vejrrekord” ikke blev længere i denne omgang. Landstemperaturen har nemlig i 19 måneder i træk været over normalen.

Detaildata

Ikke siden oktober 2007 har vi været i den situation. Før oktober 2007 var der faktisk også gået 18 måneder med temperatur over normalen. Den første halvdel af juni var præget af overvejende køligt vejr og selvom der er blevet skruet godt op for varmen i sidste del af måneden har det ikke kunnet rette op på temperaturen.

Den koldeste juni er fra 1923 med 10,7°C. Rekorden for varmeste juni er endnu ældre, da juni 1889 i gennemsnit blev 18,2°C varm.

Månedens højeste temperatur 27,9°C blev målt i København på månedens sidste dag den 30. juni. Månedens laveste temperatur på 0,2°C, meget nær frysepunktet, blev målt i Midtjylland natten til den 6. juni.

Regionen København og Nordsjælland var varmest med 14,3°C i gennemsnit (normal 15,0°C), mens Bornholm var koldest med 13,3°C i gennemsnit (normal begge 14,2°C).  

I gennemsnit ud over landet faldt der 64 millimeter regn i juni 2009. Det er 9 millimeter eller 16% over normalen for 1961-90.

Regnen kom før Sankt Hans og meget af regnen denne juni kom i dagene fra den 11. - 13. juni 2009, hvor specielt den østlige del af landet fik en ordentlig skylle. Sjælland som helhed fik ved den lejlighed langt over en hel måneds nedbør. Mange steder faldt der over 100 mm, sine steder langt mere! I det vestlige Jylland omkring Ringkøbing fjord kom der i stærk kontrast ikke en dråbe. En enkelt station i Hillerød på Sjælland målte over 160 mm ved denne begivenhed. Denne station er dog ikke med i DMI’s officielle nedbørnet, der ligger bag de officielle klimatologiske nedbørtal fra DMI, som løbende sendes ud i diverse vejrarkiver.

Rekorden for, hvor meget regn, der er kommet på 24 timer i juni måned, er på 153,1 millimeter, og stammer helt tilbage fra juni 1880. Så meget har det dog ikke regnet i det vådeste døgn i juni 2009. En måler i Græsted, der er en del af DMI’s officielle autoriserede net målte den største 24 timer nedbørmængde på 99,7 millimeter i døgnet mellem 11. juni 2009 kl. 08:00 og den 12. juni 2009 kl. 08:00, mens der på den ovenfor nævnte station i Hillerød kom 112,8 millimeter i samme periode.  

Rekorden for den tørreste juni er fra 1992, hvor der kun faldt 1 millimeter i gennemsnit ud over landet. Det er også den tørreste måned overhovedet registreret i Danmark. Den vådeste juni er kun to år gammel, da der i juni 2007 faldt hele 124 millimeter regn for måneden som helhed.  

Der var i juni 2009 store forskelle regionsvis henover landet. Mest nedbør kom der i regionen København og Nordsjælland med 139 millimeter i gennemsnit (normal 52 millimeter), mens der i Midt- og Vestjylland kom mindst med 39 millimeter for regionen i gennemsnit (normal 58 mm).

Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i juni 2009 i 280 timer, hvilket er 71 timer eller 34% over normalen. Den solrigeste juni er fra 1940, hvor der blev registreret 303 timer. Bundrekorden for solskinstimer lydende på 107 soltimer er fra juni 1987. Det var det år, hvor sommeren var så kold og solfattig, at der blev snakket om to vintre – først en hvid senere en grøn.

Mest sol fik Nordjylland med 320 timer i gennemsnit (normal 216 timer). I regionen Syd- og Sønderjylland kom mindst med 246 soltimer i gennemsnit (normal 195 timer).

Sankthans aften 2009 bød på svag vind, tørt vejr, ca. 15 grader og en smuk solnedgang.

Landstal juni 2009. Tal i parentes er normalen for perioden 1961-1990.

Landstal/Averages -juni 2009
Middeltemperatur/ Mean Temperature 13,9°C (14,3°C)
Nedbør/ Precipitation 64 millimeter (55 millimeter)
Soltimer/ Hours of sunshine 280 timer (209 timer)

Udsigt for juli 2009 - Statistisk set

Efter en temperaturmæssig middel juni, som i 2009, følger der rent statistisk en middel juli i 55%, en varm juli i 25% og en kold juli i 20% af tilfældene. Juli betragtes som normal, når månedsmiddeltemperaturen ligger mellem 13,5°C og 16,5°C.

"Sandsynlig" temperatur for juli

Kold juli Mddel juli
(13,5-16,5°C)
Varm juli
Kold juni 50% 40% 10%
Middel juni
(13,7-15°C)
20% 55% 25%
Varm juni 10% 65% 25%

Sandsynlighed for en kold, middel eller varm måned afhængig af foregående måned.

Husker vejret?
På klimatal målt siden 1874 har man beregnet sandsynligheden for en bestemt sammenhæng mellem to på hinanden følgende måneders temperaturforløb. Hvis fx juli har været normal (13,5 til 16,5°C) – hvor stor er så sandsynligheden for at middeltemperaturen i august bliver over, under eller omkring ”august-normalen.
Resultatet kan ses i boksen - "Sandsynlig" temperatur for måneden. Vejret "husker" faktisk statistisk til en vis grad den forgangne måned og det skyldes selvfølgelig mange ting bl.a. havet omkring Danmark, der fordi det er længe om at ændre temperatur, virker som en gigantisk regulator.
Det skal understreges at denne metode er ren statistisk og overhovedet ikke tager hensyn til den aktuelle vejrsituation. Hvis man mere seriøst skal lave forudsigelser af temperaturen længere ud end 7-10 døgn - en såkaldt sæsonprognose - så må man benytte en meget mere avanceret metode.

Sådan fordelte Solen sig over landet:

Soltimer juni 2009

Sådan fordelte nedbøren sig over landet:

Nedbør i juni 2009

Middeltemperaturen i Danmark:

Middeltemperatur i juni 2009

For yderligere information kontakt DMI's Data- og klimainformation

Af John Cappelen og Mikael Scharling
DMI, 1. juli 2009

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Klimanormaler
 Vindstyrketabel
 Vejrlommeregner
 Spørgsmål og svar
 Fremtidens klima
spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Varmeste marts-dag
Kom den 18. marts 1990, hvor der blev målt 22,2°C i Karup.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif