Januar 1987 for 23 år siden endte på -4,7°C. Den koldeste måned siden januar 1987 og altså før denne januar 2010 forekom i den sidste meget kolde vinter 1995-1996. Det var februar 1996 med -2,9°C.
Januar 2010 blev samtidig sammen med januar 1891 den tolvte koldeste januar siden de landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874. Den allerkoldeste januar er fra 1942 med -6,6°C i gennemsnit for måneden.
Januar 2010 blev også meget forskellig fra de seneste år. Januar 2007 med hele 5,0°C i gennemsnit blev den varmeste januar registreret siden de landsdækkende målinger startede i 1874 og januar 2008 blev den sjette varmeste med 4,1°C. Januar 2009 endte på 1,0°C i gennemsnit.
Månedens laveste temperatur i januar 2010 på -18,0°C blev målt natten til den 26. i Års i Himmerland. Månedens højeste temperatur på 4,9°C blev målt 2 dage efter i Skagen i løbet af dagen den 28.
Regionen Nordjylland var koldest i januar 2010 med -4,0°C i gennemsnit (normal -0,2°C), mens Bornholm var varmest med -2,0°C i gennemsnit (normal 0,2°C). Antal frostdøgn blev 31 døgn (normal 19 døgn) – altså frost hele måneden igennem.
I gennemsnit ud over landet faldt der 29 millimeter nedbør i januar 2010. Det er 28 millimeter eller 49% under normalen for 1961-90. De tørreste januar måneder er fra hhv. 1996 og 1997 med kun 6 mm for måneden som helhed. Rekorden for den vådeste januar er ikke så gammel, nemlig fra den rekordvarme januar 2007, hvor der faldt 123 millimeter i gennemsnit ud over landet.
Der var forskelle henover landet. Mest nedbør kom der på Bornholm med 65 millimeter i gennemsnit (normal 50 millimeter), mens der i Østjylland kom mindst med 19 millimeter for regionen i gennemsnit (normal 57 millimeter).
Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i januar 2010 i 62 timer, hvilket er 19 timer eller 44% over normalen. Den mest solrige januar er fra 1963 med 100 timer. Bundrekorden lydende på 14 soltimer er fra januar 1969.
Mest sol fik regionen Midt- og Vestjylland med 71 timer i gennemsnit (normal 41 timer) skarpt forfulgt af Nordjylland med 70 timer i gennemsnit (normal 40 timer). På Bornholm kom mindst med 40 soltimer i gennemsnit (normal 37 timer).
Landstal januar 2010. Tal i parentes er normalen for perioden 1961-1990.
| Landstal/Averages - januar 2010 |
|
Normal |
|
Middeltemperatur/Mean Temperature
|
-3,2°C
|
(0,0°C)
|
|
Nedbør/precipitaion
|
29 mm
|
(57 mm)
|
|
Soltimer/Hours of sunshine
|
62 timer
|
(43 timer)
|
|