Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
Til lands
 Regionaludsigter
 Landsudsigten
 WebTV
 Byvejr
 Strandvejr
 Vejrkort
 Måned/sæson
 Grænselandsvejr
 Öresundsvejr
Til søs
 Farvandsudsigter
 Vandstand
I luften
 Metar og Taf
Sundhedsvejr
 Pollen
 UV-indeks
Målinger
 Borgervejr
 Havobservationer
 Lyn
 Ozonlaget
 Radar: Nedbør
 Satellit
 Tørkeindeks
 Vejret lige nu
Vejrarkiver
 Dag
 Uge
 Måned/sæson/år
 Normaler
 Ekstremer
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Varsler på SMS
 RSS og podcasts
 Android og iPhone
 Vejr, hus og have

Vejret i Danmark - april 2011

Rekordvarm, meget solrig og tør.

April 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på rekordvarme 9,9°C i gennemsnit for Danmark som helhed. Det er hele 4,2°C over normalen beregnet på perioden 1961-90 (5,7°C) og så meget som 0,5°C over den tidligere rekord fra april 2009, der i gennemsnit blev 9,4°C.

Detaildata

Top 10 for april måneder er angivet nedenfor. Placeringerne bestemmes ud fra gennemsnitstemperaturen og hvor mange år, der er forekommet med disse temperaturer, ligesom placeringen fx i et cykeløb, hvor 1. pladsen kan deles af to ryttere og der derfor ikke er nogen på 2. pladsen, men først på 3. pladsen. År med samme temperatur får derfor samme placering. På denne måde er der konsistens i placeringen. Som et resultat af denne placeringsmetode udelades pladserne 9 og 10 i nedenstående liste.

1) 9,9°C (2011)

2) 9,4°C (2009)

3) 9,3°C (2007)

4) 8,4°C (1948)

5) 8,3°C (1952)

6) 8,2°C (2000)

7) 8,0°C (1914)

8) 7,9°C (2004, 1961, 1946)

Som det ses har april slået en del varmerekorder i de sidste ti års tid. Den koldeste april er i øvrigt fra 1888 med så lavt som 2,5°C. De landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874.

Månedens højeste temperatur på 22,5°C blev målt ved flere lejligheder i Påsken. Første gang var den 22. april i Thy (Vestervig) i det nordvestlige Jylland om eftermiddagen. Anden gang var den 24. april samme sted også om eftermiddagen og sidste gang var om eftermiddagen den 25. april i København. Månedens laveste temperatur på -1,6°C blev målt om morgenen til den 14. april i Sønderjylland ved Skrydstrup. At der ikke er målt en lavere minimumstemperatur i en april måned i Danmark er ny rekord siden de landsdækkende målinger startede i 1891. Faktisk skal vi helt tilbage til 1920 for at finde den tidligere rekord. Dengang var den laveste minimumstemperatur -1,8°C.

Gennemsnittet af minimum- og maksimumtemperaturerne for april 2011 endte på hhv. 5,5°C og 14,5°C, hvilket for den gennemsnitlige minimumstemperaturs vedkommende er ny rekord siden disse beregningerne startede landsdækkende i 1953. Den gennemsnitlige maksimumstemperatur for april 2011 på 14,5°C er kun overgået af april 2009 med 14,7°C.

Antal frostdøgn blev 0,4 døgn, hvilket er klart under normalen på 6,6 døgn. April 2011 blev sammen med april 1914 nr. 2 på listen over april måneder med lavest antal frostdøgn, kun slået af april 1920 med 0,1 frostdøgn. I den anden ende af skalaen har vi april 1881 med hele 18,0 frostdøgn.

Regionerne Syd- og Sønderjylland, Østjylland samt Fyn var varmest med 10,1°C i gennemsnit (normal hhv. 5,9°C, 5,9°C og 6,0°C), mens Bornholm var koldest med 7,4°C i gennemsnit (normal 4,5°C).

I gennemsnit ud over landet faldt der 16 millimeter nedbør i april 2011. Det er 25 millimeter eller 61 % under normalen for 1961-90. Det blev den tolvte tørreste april, siden de landsdækkende nedbørmålinger startede i 1874. April 1974 og april 1893 deler førstepladsen som de tørreste april måneder med 3 millimeter. Rekorden for den vådeste april er fra 1936, hvor der faldt 98 millimeter i gennemsnit ud over landet.

Der var forskelle henover landet. Mest nedbør kom der i København og Nordsjælland med 24 millimeter i gennemsnit (normal 38 millimeter), mens der på Fyn kom mindst med 13 millimeter for regionen i gennemsnit (normal 38 millimeter).

Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i april 2011 i 253 timer, hvilket er 91 timer eller 56 % over normalen. Det blev den fjerde solrigeste april, siden de landsdækkende soltimemålinger startede i 1920. Placeringerne bestemmes ud fra soltimetallet og hvor mange år, der er forekommet med disse soltimetal, ligesom placeringen fx i et cykeløb, hvor 1. pladsen kan deles af to ryttere og der derfor ikke er nogen på 2. pladsen, men først på 3. pladsen. År med samme soltimetal får derfor samme placering. På denne måde er der konsistens i placeringen. Som et resultat af denne placeringsmetode udelades pladsen 10 i nedenstående liste.

1) 272 timer (2009)

2) 262 timer (1974)

3) 257 timer (2007)

4) 253 timer (2011)

5) 248 timer (1942)

6) 240 timer (2003)

7) 231 timer (1968)

8) 228 timer (1938)

9) 220 timer (1925, 1961)

Bundrekorden lydende på blot 84 soltimer er i øvrigt fra april 1937. Mest sol fik regionen Fyn med 263 timer i gennemsnit (normal 160 timer). I regionen Østjylland kom der mindst med 245 soltimer i gennemsnit (normal 160 timer).

Påsken 21-25. april 2011 blev meget varm, solrig og tør med døgnmiddeltemperaturer på omkring 13,5 °C og med ca. 63 solskinstimer, hvilket er omkring 12,5 i gennemsnit pr. dag.

Den 8. april 2011 var en blæsende dag. Visse steder i landet var der vindstød helt op til stærk stormstyrke. Til gengæld nåede middelvinden aldrig over stormende kuling; og de fleste steder kom vindstyrken end ikke så højt op.

Landstal/Averages - april 2011 Normal
Middeltemperatur/Mean Temperature 9,9°C (5,7°C)
Nedbør/precipitation 31 mm 16 mm (41 mm)
Soltimer/Hours of sunshine 253 timer (162 timer)

Udsigt for maj 2011 - Statistisk set

Efter en temperaturmæssig varm april, som i 2011, følger der rent statistisk en varm maj i 55% af tilfældene og en middel maj i 45%. Der er kun en ubetydelig sandsynlighed for en kold maj. Maj betragtes som normal, når månedsmiddeltemperaturen ligger mellem 10,3°C og 11,2°C.

Kold maj Middel maj (10,3 – 11,2°C) Varm maj
Kold april 35% 60% 5%
Middel april (5,0-6,8 °C) 30% 50% 20%
Varm april 0% 45% 55%

Sandsynlighed for en kold, middel eller varm måned afhængig af foregående måned.

Husker vejret?
På klimatal målt siden 1874 har man beregnet sandsynligheden for en bestemt sammenhæng mellem to på hinanden følgende måneders temperaturforløb. Hvis fx juli har været normal (13,5 til 16,5°C) – hvor stor er så sandsynligheden for at middeltemperaturen i august bliver over, under eller omkring ”august-normalen.
Resultatet kan ses i boksen - "Sandsynlig" temperatur for måneden. Vejret "husker" faktisk statistisk til en vis grad den forgangne måned og det skyldes selvfølgelig mange ting bl.a. havet omkring Danmark, der fordi det er længe om at ændre temperatur, virker som en gigantisk regulator.
Det skal understreges at denne metode er ren statistisk og overhovedet ikke tager hensyn til den aktuelle vejrsituation. Hvis man mere seriøst skal lave forudsigelser af temperaturen længere ud end 7-10 døgn - en såkaldt sæsonprognose - så må man benytte en meget mere avanceret metode.

Sådan fordelte Solen sig over landet:

Sådan fordelte nedbøren sig over landet:

Middeltemperatur i Danmark:

For yderligere information kontakt DMI's Data og klimainformation.

Af John Cappelen
DMI, 2. maj 2011.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotSlagsmål mellem varme og kulde udløser kraftig regn over Danmark
19.06.2013 16:00
 Værd at vide
 Klimanormaler
 Vindstyrketabel
 Vejrlommeregner
 Spørgsmål og svar
 Fremtidens klima
spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Varmeste august
Kom i 1997 hvor den gennemsnitlige temperatur var 20,4°C. Det er 4,7° over normalen og den varmeste måned målt i Danmark.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif