Banner

Vejret i Danmark

December 2001

Forholdsvis kold december

Døgnmiddeltemperaturen for landet som helhed blev i december 2001 +0.6°C. Det er  1°C  under  normalgennemsnittet over perioden 1961-90. Månedens højeste temperatur blev 10°C, målt den 9. og den 10.  i Nordjylland, og månedens laveste temperatur -21°C blev registreret om morgenen til den 31. i Nordsjælland. Juleaften var det tøvejr med et langt fra landsdækkende vådt snedække , altså ikke landsdækkende hvid jul i år 2001.

I gennemsnit ud over landet faldt der 61 mm nedbør. Det er lidt under det normale for december. Mest nedbør fik Ribe amt med ca. 75 mm i gennemsnit,  mens der faldt knap 50 mm i gennemsnit over Fyn.

Solen skinnede i  gennemsnit ud over landet i 41 timer. Det er ligeledes lidt over det normale for december. Mest sol  forekom  i Vestjylland, over 50 timer, og der var mindst sol på Bornholm med 20 -25 timer.

Landstal - december 2001

    

Ozonmålinger i København - december 2001

Ozontal 299 DU (normal 321 DU)

Ozonmængden i atmosfæren  lå i  december 2001 med højere lufttryk end normalt 7%  under gennemsnittet over perioden 1979-88.

Udsigt  for januar 2002 statistisk set?

Efter at december 2001 har haft en forholdsvis kold månedsmiddeltemperatur, er der statistisk set 50% chance for en normal januar 2002,  30%  for en kold og 20%  for en varm januar 2002. Januar er varm, når månedsmiddeltemperaturen kommer over +2°C.

Yderligere oplysninger: Stig Rosenørn, Sektion for Vejr- og Klimainformation, direkte tlf. 39 15 75 90

Næste udgave forventes klar den 7. februar 2002.

 Værd at vide
 spacer.gif