Arbejdet med at kvalitetssikre vejrudsigterne blev indledt på baggrund af en anbefaling fra den internationale luftfartsorganisation ICAO samt et stadig voksende krav fra brugerne om dokumentation for kvaliteten af vejrudsigterne. DMI har i mange år systematisk verificeret vejrudsigterne, men med ISO9001-certificeringen har vi papir på det.
Kvalitetsstyringen omfatter både den meteorologiske kvalitet af forudsigelserne, at vejrudsigterne er til rådighed for brugerne til tiden og brugernes tilfredshed med DMI.
"Vi har hele tiden lagt vægt på, at instituttets vejrudsigter er på højeste internationale niveau. Vi har fundet, at en ISO9001 certificering er den mest effektive måde at kontrollere og dokumentere at vi lever op til dette. Med certificeringen har vi markeret, at instituttet leverer et vejr der kan flyves sikkert i, uddyber centralvejrtjenestechefen.
For yderligere information: Søren E. Olufsen, seo@dmi.dk
Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
DMI 7. april 2004
|