Varsling af tsunamier for dansk område?
Flodbølger af en størrelsesorden som den der ramte Asien i juledagene - forårsaget af jordskælv eller vulkansk aktivitet - er så vidt vides aldrig forekommet ved de danske kyster.
Med baggrund i de aktuelle begivenheder har DMI imidlertid gjort sig nogle overvejelser omkring hvorvidt det vil være muligt at etablere en egentlig varslingstjeneste for dansk område.
I første omgang vil det være nødvendigt at gennemføre en konkret risikovurdering baseret på lokale oceanografiske modelberegninger idet de danske farvande adskiller sig væsentligt fra de ramte områder i Sydøstasien. En sådan vurdering må tage højde for de relativt lave havdybder i de danske farvande og Danmarks relativt velbeskyttede placering lang borte fra geologisk aktive områder.
DMI har taget kontakt til en række meteorologiske og oceanografiske samarbejdspartnere herunder den europæiske meteorologiske satellitorganisation EUMETSAT, med henblik på at få en vurdering af hvorvidt nuværende og planlagte operationelle meteorologiske satellitter, kan bidrage til et kommende overvågningssystem.
Yderligere oplysninger Erik Buch ebu@dmi.dk tlf. 39 157 210.
Af Flemming Jensen Redaktion Kate Hansen keh@dmi.dk DMI, 3. januar 2005
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
|