Når temperaturen kommer op på 18°C eller højere kommer de frem, og hvis en af hannerne finder et træ, som er egnet til at yngle udsender han et duftstof – et feromon. Det tiltrækker hunner (og andre hanner), billerne parrer sig, og hunnen gnaver en modergang under barken hvor hun lægger æg. Der kommer larver frem som gnaver nye gange under barken. Hvis der er larver nok ødelægger de vækstlaget under barken – og træet går ud.
Typograferne har det ligesom mennesker – de elsker varmt og tørt vejr. Så fortsætter foråret lunt, så kan den næste generation være klar allerede omkring 1. juli. Så er bestanden blevet endnu større, og der kan være så mange biller, at de kan angribe sunde og friske træer.
Et grantræ vil normalt klare et mindre angreb ved at svede harpiks ud som ”kvæler” billerne. Men hvis de er mange nok – eller træet er svækket – så kan det ikke stoppe angrebet.
Skovbruget kan ikke bekæmpe billerne direkte. Det er praktisk umuligt at sprøjte med insekticider. Det eneste realistiske middel er at udlægge fangtræ – dvs. friske, nyfældede træer som er et godt sted at yngle. Billerne lokkes til ved at anbringe en lille pose med et kunstigt fremstillet feromon. Så skal man blot sørge for at fjerne dette fangtræ fra skoven, inden det næste kuld biller kommer frem.
Billerne var aktive i sommeren 2006, hvor de nåede at lave to generationer. Og i mange jyske plantager ser man små grupper af døde grantræer. Men hvis det bliver lunt og tørt de kommende måneder kan angrebet blive langt mere omfattende end sidste år.
Der er mere om barkbillerne og sæsonens øvrige vejr i Værd at Vide-boksen til højre.
Af Søren Fodgaard, info@skovforeningen.dk Redaktør, forstkandidat Dansk Skovforening
Redaktion Bjarne Siewertsen © DMI, 13. april 2006
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|