Når luftens temperatur er høj og den relative fugtighed lav, fordamper sveden hurtigt fra huden således at vi ofte føler at temperaturen er lavere end den faktisk er. Modsat vil sveden ikke kunne fordampe, men sætte sig som perler på huden, når både temperaturen og den relative luftfugtighed er høj. Lavere fordampning betyder lavere afkøling, så vi vil føle det varmere end ved en tilsvarende temperatur og lavere fugtighed. Man kan køle drikke om sommeren ved at benytte den samme fysik. Omvikl drikkevarene med et vådt håndklæde, så vil fordampningen fra det våde håndklæde afkøle. Når temperaturen og fugtigheden kommer op i den høje ende kan der optræde hederelaterede problemer. Når legemestemperaturen stiger vil en kirtel i hjernen (hypothalamus) regulere temperaturen ved at aktivere over 10 millioner svedkirtler, der kan producere så meget som 2 liter sved pr. time. Det kan føre til kemisk ubalance ved store tab af vand og salt, der så kan give smertefulde hedekramper. Videre kan der opstå hedeudmattelse, der giver træthed, hovedpine, kvalme og også indimellem besvimelse. I sidste ende kan der opstå solstik og regulært hedeslag, hvor kropsfunktioner begynder at svigte. Det kan føre til dødsfald. For at øge opmærksomheden på faren ved hede er der konstrueret et såkaldt hedeindeks, der kombinerer luftens temperatur og fugtighed. Ved hjælp af dette indeks kan man få at vide hvilken temperatur kroppen tilsyneladende "oplever" og hvilken konsekvens det kan have. Af John Cappelen, jc@dmi.dk Redaktion K. Fog, kog@dmi.dk DMI 18. juli 2003. |
