Varmt og højt hav hurtigt

Temperaturen i verdenshavene stiger mere end tidligere beregnet, og samtidig hæver vandstanden sig mere end temperaturstigningen kan forklare.

Vandstanden stiger mere end én meter i løbet af dette århundrede. Det skriver en gruppe forskere i tidsskriftet Nature den 20. maj 2010. Gruppen baserer deres konklusioner på observationer af temperaturen i oceanerne ned til en dybde af 700 meter fra 1993 til 2008.

Observationerne viser, at temperaturen i verdenshavene stiger mere end hidtil antaget. Verdenshavene har været udsat for en markant opvarmning, som ifølge klimaforsker John M. Lyman, kræver næsten 30% mere energi, end der ud fra IPCC's beregninger er til rådighed som følge af den forøgede drivhuseffekt. John M. Lyman er hovedforfatter på artiklen i Nature.

Mangler energi

Den observerede opvarmning af oceanerne kræver en effekt på cirka 0,64 Watt per kvadratmeter. Det er højere end de 0,5 Watt per kvadratmeter, som IPCC kom frem til i deres fjerde hovedrapport fra 2007. Opvarmningen skyldes hovedsageligt udledningen af drivhusgasser og dermed en forøget drivhuseffekt.

Kurverne til højre viser, at temperaturen i oceanerne er steget markant fra 1993 til 2003. Herefter flader stigningen en smule ud frem til 2008. Til trods for den mere mådeholdne temperaturstigning til sidst i observationsperioden er den globale vandstand steget uanfægtet. Der er således andre betydelige faktorer end direkte opvarmning, som påvirker den globale vandstand.

John M. Lyman påpeger, at det stigende bidrag fra smeltende iskapper kan forklare den konstante vandstandsstigning. Det kræver meget mindre energi, at hæve vandstanden ved afsmeltning af iskapper end ved at opvarme oceanerne, så de udvider sig og dermed står højere i ocean-bassinerne.

Kurverne viser indholdet af varmeenergi ned til en dybde af 700 meter målt i 10E22 joule. De forskellige kurver angiver forskellige observationer, som alle dækker den samme periode. Grafik: John M. Lyman et al., Nature.

FN's klimapanel IPCC har i 2007 estimeret en havniveaustigning på op til 59 centimeter i løbet af dette århundrede. Estimatet er uden bidraget fra de smeltende iskapper på Grønland, Antarktis og andre steder i verden, da usikkerheden ved dette bidrag dengang var meget stor. Undersøgelser viser i dag, at verdenshavene vil stige som følge af afsmeltende iskapper, men størrelsesordnen er stadig behæftet med store usikkerheder.

To årsager til stigningen

Den globale vandstand stiger hovedsageligt af to årsager.

• Vand udvider sig ved såkaldt termisk ekspansion, når det opvarmes. Vandstanden er således en pålidelig indikator for den globale opvarmning, fordi langt den største del af den ekstra varmeenergi, der ikke sendes tilbage til rummet på grund af drivhusgasserne, lagres i havet.
• Vandstanden stiger, når ismasser på landjorden smelter og ender i havet som smeltevand eller isbjerge. Havis har derimod ingen effekt på vandstanden.

"Det er dog stadig usikkert, hvor meget varme der lagres i havet. Denne undersøgelse hjælper med til at gøre estimatet mere nøjagtigt ved at kvantificere de usikkerheder, som for eksempel skyldes ændringer i observationsudstyret. Det er meget vigtigt at opnå nøjagtige værdier for, hvor meget af varmen, der lagres i vandet. Havet optager nemlig store mængder kuldioxid, som derved forsvinder fra atmosfæren og ikke bidrager til opvarmningen, men denne evne svækkes med stigende temperatur", udtaler Martin Stendel, klimaforsker ved DMI.

Ifølge undersøgelsen er der to grunde til, at vi skal forberede os på højere globale vandstandsstigninger end tidligere antaget. For det første udsættes verdenshavene for en større opvarmning end antaget. For det andet er iskappernes bidrag med til at øge vandstanden yderligere.

Iskappernes bidrag til den globale vandstand var altså ikke med i seneste IPCC-rapport på grund af de meget store usikkerheder. IPCC's vurdering af den globale vandstandsstigning fra 2007 er derfor forholdsvis lav sammenlignet med nyere undersøgelser. Når den næste IPCC rapport udgives i 2013 og 2014 er netop irreversible og ikke-lineære processer som f.eks. nedbrydning af de polare ismasser foreslået af Danmark som et af fokusområderne.

Af Martin Olesen, mol@dmi.dk
© DMI, 1. juni 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder