Temperaturen af overfladevandet omkring den græske ø Kreta (midt i billedet) hhv. den 30. august 2002 (venstre) og den 31. august 2003 (højre). Mørkeblå områder er ca. 16°C og klare røde er ca. 25°C. Den gennemsnitlige forskel er ca. 5°C nord for Kreta og 3°C syd for Kreta. Grafikken stammer fra den Europæiske miljøsatellit ENVISAT og har en nøjagtighed på ca. 0,3°C. © European Space Agency - ESA 2003. En af forudsætningerne for voldsomt vejr i Middelhavsregionen i løbet af efteråret og først på vinteren, ser altså ud til at være til stede. Der er dog yderligere et par meteorologiske forhold der skal være opfyldt. Sektionsleder Eigil Kaas forklarede den 30. juli til dmi.dk under hvilke omstændigheder et varmt Middelhav kan afføde voldsomt vejr: "Det sker i situationer hvor kold luft fra nord og nordøst bryder ud over det varme Middelhav. Der dannes så talrige kraftige regn- og tordenbyger, som i visse tilfælde kan organisere sig i en særlig type middelhavslavtryk der har ligheder med tropiske storme. Vindstyrkerne i denne type lavtryk bliver ikke så store som i egentlige tropiske orkaner, men der kan alligevel blive tale om betydelige ødelæggelser". Forskellen mellem de to år illustrerer tillige hvor svært det bliver endegyldigt at bevise en mulig global opvarmning. Klimaændringer finder nemlig ikke sted fra år til år, og forskellen mellem 2002 og 2003 er altså udelukkende et udtryk for naturlig variabilitet. Kontakt Seniorrådgiver Jens Hesselbjerg Christensen, DMI, på telefon 39 157 428 for flere oplysninger. Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI 25. september 2003. |
