 |
Den nye rekord lyder på imponerende 16,1°C og blev sat ved Kirkja på Fugloy. Den gamle på 'blot' 13,3°C stammer ligeledes fra Kirkja den 17. marts 2000.
Den rekordhøje temperatur blev først spottet af vagthavende farvandsmeteorolog Tim Petersson, som i det følgende beskriver den usædvanlige vejrsituation.
"....et højtryk (1035 hPa) havde sit centrum tæt på Danmark. En svag koldfront, koblet til et lavtryksområde (985 hPa) i Danmarksstrædet, bevægede sig i løbet af dagen frem imod Færøerne fra vest.
- På forsiden af koldfronten strømmede en tunge af varm luft fra Spanien og Sydfrankrig op over de Britiske Øer og Færøerne hele vejen til Island.
- Varm luft over det forholdsvis kolde Atlanterhav plejer at give en hel del dis og tåge og lave skyer, med ret lave temperaturer, men i går [fredag den 20., red.] var man altså heldig, måske fordi luften var af kontinental oprindelse og derfor ret tør. Kombinationen af en varm luftmasse, ret stille vejr og martssolen gav så den høje temperatur".
Den danske varmerekord for marts lyder på 22,2°C og er sat i Karup i 1990.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk DMI, 26. marts 2009
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|
 |
 |
 |
 Fredag den 20. marts 2009 strømmede en tunge af varm luft fra Spanien og Sydfrankrig op over de Britiske Øer og Færøerne.
|