 |
Varmerekord på Færøerne Færøerne oplevede ligesom det øvrige Danmark en dejlig varm påske. Det stod klart Skærtorsdag, hvor færingerne på Fugloy oplevede hele 19,0°C, hvilket er aprilsrekord for øerne. Vi skal helt tilbage til 1981 for at finde tilsvarende temperaturer for april på Færøerne, og den gang kunne man kun præstere sølle 15,0°C i Torshavn, fortæller DMI's vagtchef Bill Vejdegren. Til sammenligning er den laveste aprilstemperatur for Færøerne målt til -10,0°C, og den rekord har holdt helt tilbage siden 1968, fremgår det af DMI's statistiker. Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk DMI 22. april, 2003. |