Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
Her startede du Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Vædderen i hvirvlernes vold

Når Vædderen om kort tid runder Kap Det Gode Håb og sejler østover mod Broome, passerer den en af de mest dynamiske regioner i verdenshavene. Den krydser nemlig Agulhas-strømmen, som flyder ned langs Sydafrikas østkyst.

”Aghulas-strømmen er en af de kraftigste vi kender og hvert sekund transporterer den over 100 millioner kubikmeter vand gennem et tværsnit, der strækker sig et par hundrede kilometer ud fra kysten ved 35° øst”, forklarer oceanograf Jacob Høyer.

Strømmen er let at se på satellitbilleder af f.eks. overfladetemperaturen (nedenfor), hvor den optræder som en varm kile af vand langs Sydafrikas østkyst og videre mod sydvest.

Temperaturer i Agulhas-området. Grafik satelliteeye.dk
Havtemperaturen observeret fra satellit 12/10-2006.

”Agulhas-strømmen skaber mange og intense hvirvler i oceanet. Ved cirka 25° øst forlader strømmen kysten, hvorefter den bliver ustabil og begynder at bugte sig og danne hvirvler. Både bugtninger og hvirvler kan ses i temperaturen, men de ses tydeligst i højden af havoverfladen”.

Figuren viser højden af havoverfladen i forhold til middelhøjden af havoverfladen og de afgrænsede områder på figuren med blå og røde farver indikerer disse hvirvler, der bliver dannet af den ustabile strøm.

”Hvirvlerne kan eksistere i flere år og findes næsten overalt i oceanerne. De optræder hyppigst i områder, hvor kraftige strømme forlader en kyst for at flyde frit i oceanerne. Det sker f.eks. ved Golf-strømmen i Atlanterhavet, Kuroshio-strømmen i Stillehavet og altså ved Agulhas-strømmen”, tilføjer Jacob Høyer.

Hvirvler i oceanerne

Når man ser på figuren af højen på havoverfladen, svarer det stort set til at meteorologen kigger på et kort over det atmosfæriske tryk.

Områderne med højt og lavt havniveau er områder med højt og lavt tryk i havets øverste lag. Rød er højtryk og blå er lavtryk.

Højden af havoverfladen i Agulhas-området. Grafik satelliteeye.dk
Højden af havoverfladen (afvigelser fra middel) observeret fra satellit, 10/10-2006.

Præcis som i atmosfæren er strømningen påvirket af Corioliskraften og trykgradienten og vandet bevæger sig derfor rundt om et område med højt eller lavt tryk.

En hvirvel på figuren med lavt havniveau i midten giver således en strømning med uret på den sydlige halvkugle og en hvirvel med højt havniveau i midten giver en strømning mod uret. Det modsatte gælder på den nordlige halvkugle.

Der er også forskelle mellem høj- og lavtryk i luften og i vand. Således er størrelsen af et typiske lavtryk i atmosfæren ca. 1.000 kilometer, hvorimod en hvirvel i oceanerne typiske er cirka 100 kilometer i diameter.

Satellite Eye

Satellitbillederne i nyheden er produceret som en del af Satellite Eye projektet, der har fået støtte af Egmont Fonden til at indsamle, arkivere og vise satellitdata langs med Vædderens rute. Desuden bliver der udarbejdet undervisningsforløb til skoleelever.

DMI er med i Satellite Eye og leverer blandt andet temperaturdata og højden af havoverfladen samt bølgehøjder, alt samme observeret fra satellit.

Alle satellitdata i Satellite Eye kan ses med GoogleEarth på: http://www.satelliteeye.dk/

30 dages animationer af overfladetemperatur kan ses på http://ocean.dmi.dk/satellite/

For yderligere oplysninger kontakt  Jacob L. Høyer,jlh@dmi.dk

Redaktion Kate Søs Hansen, Keh@dmi.dk
© DMI, 17. oktober 2006.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's RSS-ikonLink-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotDa Danmarks værste skypumpe raserede ved Holstebro
11.02.2012
DotRadar ser isen i Kattegat
10.02.2012
Dot2011 blev varm - trods La Niña
10.02.2012
DotPositive temperaturer forude
10.02.2012
DotVandstanden bliver mere lokal
09.02.2012
DotSå vandt vi endnu en times dagslys
07.02.2012
DotFebruar-vejret i hus og have
06.02.2012
DotKoldeste februarnat i 27 år
06.02.2012
DotKort nyt
02.02.2012 10:32
DotFlere
 Værd at vide
 Produkt: Vejret på Vædderen
 Nyhed: Galathea 3 får Coriolis på hovedet (7. oktober)
 Nyhed: Galathea 3 stævner ud (11. august)
 Nyhed: DMI fint placeret på Galathea 3 (5. maj)
 Nyhed: DMI leverer satellitbilleder til Galathea 3 (22. marts)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Tørreste december
Kom i 1890, hvor vi kun fik 7 millimeter på landsplan. Det er 59 millimeter under normalen.
spacer.gif