To næsten tørre dage
Langsomt flyttes perlesnoren, så lavtrykkene sendes længere mod nordnordvest. Det giver plads til et par dage med solskin og mest tørt vejr tirsdag og onsdag. Tirsdagens lavtryk og front når først op til landet natten til onsdag, og ser kun ud til at dryppe kortvarigt på den nordvestlige del af landet i nattetimerne.
Vi er midt i oktober, midt i efteråret og på vej mod vinter. Det har vi mærket i uge 41, der bød på kolde morgener og den første frost. Men flere lavtrykspassager i rap sætter en stopper for kulden for en stund. Når lavtrykkene kommer fra det sydvestlige verdenshjørne, trækker de nemlig varme med sig nordpå.
For begyndelsen af efterårsferien 2012 betyder det, at temperaturen stiger fra at ligge på mellem 7 og 12°C om dagen til midt på ugen at komme op mellem 10 og 13°C. Nattemperaturerne stiger også fra intervallet 3 til 8°C til intervallet 7 til 10°C.
Flere perler og mere varme
Sidst i skolernes efterårsferie ser det ud til, at det ustadige vejr vender tilbage. Pausen i perlerækken ender, og lavtrykkene kommer igen tæt på Danmark.
Det giver nye perioder med regn eller byger, men det giver også yderligere varmetilstrømning. Sidst på efterårsferien kan temperaturen derfor måske nå helt op til cirka 15°C i dagtimerne.
 Heldigvis kommer der også et par rigtig fine dage i efterårsferien. Foto Kenneth Birch.
Normalt mildt og gråt
Uge 42 har været skolernes efterårsferie gennem mange år. Ser vi tilbage på, hvordan vejret gennemsnitligt har været, er det præcis som i år en mild og grå fornøjelse.
Gennemsnittet af maksimumtemperaturen for dagtimerne i uge 42 ligger omkring 12°C, mens gennemsnittet af minimumtemperaturerne for nætterne ligger nær de 6°C.
Klimanormalerne for perioden fortæller os, at det i gennemsnit regner kortere eller længere tid i løbet af fire eller fem af de ni dage og at Danmark modtager ca. 18 millimeter nedbør i efterårsferien. Der er normalt tre til fire dage med skyet vejr (skydække mere end 80% hele døgnet), en til to dag med skyfrit vejr, en til to dage med risiko for tåge og en nat med nattefrost.
| År |
Dato |
Temperatur (°C) |
Nedbør (mm) |
|
2001
|
15-21. oktober
|
11,4
|
1,1
|
|
2002
|
14-20. oktober
|
4,6
|
37,1
|
|
2003
|
13-19. oktober
|
5,4
|
0,1
|
|
2004
|
11-17. oktober
|
7,9
|
10,8
|
|
2005
|
17-23. oktober
|
8,9
|
15,3
|
|
2006
|
16-22. oktober
|
11,8
|
23,0
|
|
2007
|
15-21. oktober
|
8,6
|
7,8
|
|
2008
|
13-19. oktober
|
10,5
|
28,7
|
|
2009
|
12-18. oktober
|
5,6
|
9,1
|
|
2010
|
18-24. oktober
|
6,6
|
50,8
|
|
2011
|
17-23. oktober
|
8,2
|
21,8
|
|
Middel
|
2001-2011
|
8,2
|
18,7
|
Af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk © DMI, 12. oktober 2012.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android DMI's -nyheder
|