 Millimeter nedbør i weekenden fra lørdag den 20. januar frem til mandag morgen den 22. januar.
Flere byer i det jyske melder om massive oversvømmelser i løbet af weekenden og lørdag måtte politiet lukke for motorvejen mellem Vejen og Brørup på grund af oversvømmelse.
I det hele taget har kombinationen af vand, vind og mættede jorde overrasket mange i den seneste måned.
"Vi har fået flere forespørgsler fra både private og forsikringsselskaber, som er blevet overrasket over oversvømmede kældre efter selv mindre regnvejr. Det skyldes, at der simpelthen ikke er plads til mere vand i de regnfyldte jorde. Så er vandet nødt til at løbe andre steder hen," slutter Kim Sarup fra sin plads som leder af DMI's Data- og klimainformation, der netop tager sig af henvendelser fra private og virksomheder.
Weekendens vejr var det seneste af en stribe lavtrykspassager over Danmark.
DMI udsender varsler for danske landområder om farligt vejr efter retningslinier aftalt med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet.
For nedbør er der udfærdiget to varslingskriterier: Et for skybrud og et for kraftig regn.
Varsel om kraftig regn bliver udsendt, når nedbørmængde overskrider 24 millimeter på 6 timer over et større område. Ved et større område forstås et halvt amt. Undtaget er dog Københavns Amt på grund af særlige forhold.
Der er mere om januars blæsende start i Værd at Vide-boksen til højre.
For yderligere information kontakt DMI's Data- og klimainformation.
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk. © DMI, 22. januar 2007.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|