Ulige fordeling af regnen

Regnen har fordelt sig usædvanligt over landet, selvom vi gennemsnitligt på landsplan har fået normale mængder nedbør den sidste måneds tid.

I perioden 25. juli til 25. august får Danmark normalt 66 millimeter regn i gennemsnit i hele landet, og i 2009 har vi i denne periode fået 65 millimeter, meget tæt på normale mængder. Normalt ville regnen være fordel sådan, at Syd og Sønderjylland havde fået mest (72 millimeter) og Bornholm mindst (53 millimeter), og den del af mønsteret holder også for 2009. Mest vestpå og mindst østpå, men så ophører det normale også.

På nedbørskortet ser du, hvor meget regn, der er kommet, hvor. Bornholm ligger på en suveræn sidsteplads med bare 14 millimeter (39 millimeter mindre end normalt for perioden), mens Midt- og Vestjylland ligger i top med ikke mindre end 95 millimeter (29 millimeter mere end normalt for perioden).

Nedbør i Danmark fra den 26. juli til den 25. august, opgjort på baggund af samtlige DMI-autoriserede nedbørmålinger i Danmark, både fra automatiske og manuelle stationer og repræsenterer således ikke de officielle klimatologiske nedbørtal fra DMI, som løbende sendes ud i diverse vejrarkiver. Grafik Mikael Scharling.

Tørkeindekset har også ændret sig markant den forgangne måned, hvilket kan ses på de to kort fra henholdsvis 26. juli og 25. august. For en måned siden var der mest tørt i det vestlige Jylland, mens Østjylland, Fyn og Sjælland endnu var rimeligt forsynet med vand i vandmagasinet. I dag er billedet omvendt, Jylland er godt forsynet med vand, mens Øerne har forøget eller høj risiko for tørke. Det eneste sted, hvor tendensen er den samme både først og sidst er på Bornholm, der har haft en meget tør måned og derfor er næsten helt tømt for vand i vandmagasinet.  

Tørkeindeks den 26. juli 2009.

Tørkeindeks den 25. august 2009.

Hvorfor vådt i vest og næsten tørt i øst?

De fleste vejrsystemer og fronter kommer vestfra, og mange af dem svækkes betydeligt på deres vej hen over landet. Selv et massivt regnvejr vestfra kan tabe pusten, før det når helt hen til Bornholm. Det skyldes, at fronten skal hen over både den jyske og den midtsjællandske højderyg, og selv om de ikke er mere end henholdsvis 172,5 meter (Yding Skovhøj) og 125,5 meter (Gyldenløveshøj) høje, er det nok til at få afgørende betydning for vejret.

Når luftmasserne skal hen over disse højdedrag presses de til vejrs, og en del af fugtigheden fortættes og regner ud af luften, hvorefter fronten fortsætter østover i en svækket udgave. Derfor ser vi ofte, at fronterne er døende hen over landet, og at der ikke er mere regn tilbage i dem, når de kommer øst for den sjællandske højderyg.

Den anden type nedbør, vi kan få, er den konvektive nedbør, eller som vi normalt kalder det byger.

Disse dannes eller forstærkes, når temperaturforskellen mellem luften ved overfladen og toppen af troposfæren bliver stor nok. Det kan ske enten ved opvarmning ved overfladen eller afkøling i toppen (eller hvis en varm luftmasse løftes op).

På en varm sommerdag opvarmes luften ved overfladen, og der kan dannes byger, men heller ikke i denne vejrsituation er landsdelene på grund af vores geografi lige stillet. Havets temperatur påvirker nemlig også temperaturen over land, og resultatet er, at jo længere fra kysten man bor jo flere byger vil man kunne få om sommeren. Resultatet er, at det centrale Jylland, Sjælland og Fyn får flere byger end for eksempel Bornholm, der har noget mindre i areal.

Konklusionen på hele miseren er, at vi på blot en måned vendt billedet fra en usædvanlig fordeling af nedbør til en mere normal fordeling, fordi vi har haft en ekstra våd periode vestpå og ekstra tør periode østpå.

For yderligere information kontakt Data- og klimainformation.

Af Lone Seir Carstensen

© DMI, 25. august 2009

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder