Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
Her startede du Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Uhyggelig orkan rammer Bangladesh

Opdateret tirsdag den 20. november klokken 13:30

Torsdag klokken 19 ramte tropisk cyklon Sidr Bangladesh med vindhastigheder på 240 km/t og vindstød tæt på de 300. Tirsdag middag lyder meldingerne på 3.113 omkomne, men myndighederne frygter, at tallet stiger til . Bangladesh er ekstra udsat når en tropisk cyklon rammer, fordi størstedelen af landet er lavtliggende delta.

En uhyggelig tropisk supercyklon i orkan-kategori 4 ramte torsdag Bangladesh. Sidr - som systemet er navngivet - ramte klokken 19 dansk tid med vindhastigheder på 240 km/t og vindstød på over de 300 km/t. Med Sidr fulgte ifølge enorme bølger og en stormflod på flere meter.

De officielle meldinger tirsdag lyder på 3.113 omkomne. Røde Halvmåne - den islamiske pendant til Røde Kors - vurderer, at der er stor risiko for, at antallet af ofre stiger til over 5.000 men næppe til over 10.000.

Sidr 15. november. Foto NASA.
Sidr som kategori 4 set torsdag fra den amerikanske Aqua-satellit. Foto NASA.

Da Sidr kom over land tabte den hurtigt pusten. Tropiske cykloner lever nemlig af det varme havvand. Fredag morgen var systemet kun en tropisk storm med vindhastigheder på ca. 110 km/t.

Sidr indeholder dog stadig meget store mængder nedbør, som falder i det allerede vandplagede Bangladesh og senere på skråningerne op mod Himalaya. Den kan give voldsomme oversvømmelser i regionen i mange dage fremover.

Verdensrekord i orkankatastrofer

Bangladesh har en meget kedelig verdensrekord i antal døde efter en orkan. I 1970 omkom et sted mellem en halv og en hel million som følge af tropisk cyklon Bhola. Så sent som i 1991 omkom 138.000 i samme område under tropisk cyklon Gorky.

Ganges deltaet

Da Hurricane Katrina ramte Mississippi-deltaet og New Orleans med hen ved 2.000 omkomne til følge var orkanen kun kategori 3 med vindhastigheder på ca. 210 km/t.

Uheldigt samspil

Bangladesh er ekstra sårbart pga. af landets særlige geografi. Det enorme fælles delta for floderne Ganges, Brahmaputra og Meghna udgør nemlig størstedelen af nationens areal. Det betyder at meget store områder kun netop ligger over havniveau og når stormflod og bølger langs den 710 kilometer lange kyst møder store nedbørmængder, der falder inde i landet, så betyder det meget omfattende oversvømmelser.

Samtidig ramte Sidr langt vestpå i Bangladesh - tæt ved grænsen til Indien. Det betød at Bangladesh fik de største bølger og den højeste stormflod, som på den nordlige halvkugle findes 'til højre' for et lavtryks bevægelsesretning.

Til sammenligning ramte Katrina, så New Orleans undgik de største bølger og den højeste stormflod.

   Lavtryk på nordlige halvkugle
Rotationsretningen i et lavtryk på den nordlige halvkugle er mod uret. Det betyder i tilfældet med Sidr, som går i land på en øst-vest-gående kyststrækning, at der bliver trykket en stor mængde havvand ind mod kysten på højre side af Sidrs nordgående bevægelse. Modsat er venstre side af bevægelsesretningen præget af, at vandet bliver trykket væk fra kysten.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Orkaner, cykloner, tyfoner og hurricanes

Sidr er en tropisk orkan. Tropiske orkaner har forskellige navne forskellige steder i verden:

  • Hurricane i Atlanten og det østlige Stillehav
  • Tyfon i det vestlige Stillehav
  • Tropisk cyklon i Det Indiske Ocean

I Det Indiske Ocean er der desuden lokale variationer. Mod sydøst hedder en tropisk orkan en 'alvorlig tropisk cyklon' (severe tropical cyclone). I den nordlige del af Det Indiske Ocean inkl. Den Bengalske Havbugt hedder det samme fænomen derimod en 'alvorlig cyklonisk storm' (severe cyclonic storm). Sidr helt præcise betegnelse er altså severe cyclonic storm Sidr.

Når en tropisk orkan bliver kraftig nok får den et ekstra adjektiv foran. En tyfon bliver en 'supertyfon' og en hurricane bliver en 'major (kraftig) hurricane'. Grænserne er dog forskellige forskellige steder i verden.

Kilometer i timen (km/t) Meter i sekundet (m/s) Sømil i timen (knob) Miles per hour (m/hr) Kategori
<63 km/t <17,5 m/s <34,0 knob <39,1 m/hr TD
70 km/t 19,4 m/s 38,3 knob 43,5 m/hr TS
80 km/t 22,2 m/s 43,8 knob 49,7 m/hr TS
90 km/t 25,0 m/s 49,2 knob 55,9 m/hr TS
100 km/t 27,8 m/s 54,7 knob 62,1 m/hr TS
110 km/t 30,6 m/s 60,2 knob 68,4 m/hr TS
120 km/t 33,3 m/s 65,6 knob 74,6 m/hr 1
130 km/t 36,1 m/s 71,1 knob 80,8 m/hr 1
140 km/t 38,9 m/s 76,6 knob 87,0 m/hr 1
150 km/t 41,7 m/s 82,1 knob 93,2 m/hr 1
160 km/t 44,4 m/s 87,5 knob 99,4 m/hr 2
170 km/t 47,2 m/s 93,0 knob 105,7 m/hr 2
180 km/t 50,0 m/s 98,5 knob 111,9 m/hr 3
190 km/t 52,8 m/s 103,9 knob 118,1 m/hr 3
200 km/t 55,6 m/s 109,4 knob 124,3 m/hr 3
210 km/t 58,3 m/s 114,9 knob 130,5 m/hr 3
220 km/t 61,1 m/s 120,3 knob 136,7 m/hr 4
230 km/t 63,9 m/s 125,8 knob 142,9 m/hr 4
240 km/t 66,7 m/s 131,3 knob 149,1 m/hr 4
250 km/t 69,4 m/s 136,8 knob 155,4 m/hr 4
260 km/t 72,2 m/s 142,2 knob 161,6 m/hr 5
270 km/t 75,0 m/s 147,7 knob 167,8 m/hr 5
280 km/t 77,8 m/s 153,2 knob 174,0 m/hr 5
290 km/t 80,6 m/s 158,6 knob 180,2 m/hr 5
300 km/t 83,3 m/s 164,1 knob 186,4 m/hr 5

Der er mere om orkaner, cykloner, tyfoner og hurricanes i Værd at Vide-boksen til højre.

Af Bjarne Siewertsen og Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 15. november 2007.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotSe januarvejret passere med sibirisk kulde til slut
12.02.2012
DotDa Danmarks værste skypumpe raserede ved Holstebro
11.02.2012
DotRadar ser isen i Kattegat
10.02.2012
Dot2011 blev varm - trods La Niña
10.02.2012
DotPositive temperaturer forude
10.02.2012
DotVandstanden bliver mere lokal
09.02.2012
DotSå vandt vi endnu en times dagslys
07.02.2012
DotFebruar-vejret i hus og have
06.02.2012
DotKort nyt
02.02.2012 10:32
DotFlere
 Værd at vide
 Grafik: Hovedelementerne i den tropiske orkan (popup)
 Tema: Navngivning af tropiske orkaner
 Tema: Orkaner
 Artikel: Tropiske cykloner
 Link: Tropiske orkaner - påvirkning af fremtidens geologi (Geologisk Nyt)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Is:
Vand på fast form (frosset). Ferskvand fryser normalt ved 0°C. Vand der er flydende under 0°C betegnes som underafkølet.
spacer.gif