|
|
 |
| Arkiv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Tjenester |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Udenlandske |
|
|
|
|
|
|
 |
 |

 |
Ugens Vejr i Verden - Uge 6 2005
Louisianerne fester i solen, israelerne fyrer i frosten og kineserne opruster i regnen. Det er bare lidt af Ugens Vejr i Verden.
Lørdag den 5. februar Super-lørdag for Mardi Gras Lørdag er en af de store dage under det traditionelle 2½ uge lange Mardi Gras karneval i New Orleans, Louisiana. Og allerede fra morgenstunden blev gæsterne budt velkommen af lunt og solrigt vejr, hvilket efter politiets skøn førte til den mest velbesøgte ’sidste lørdag’ i karnevalets 25-årige historie.
|
|
 |
 |
 |
 |
Den helt store dag er sædvanen tro tirsdag, hvor deltagerne i 2004 måtte slæbe sig af sted gennem en afslutningsparade i daglang, silende regn og med dyngvåde kostumer. En gennemsnitlig februar i New Orleans byder på 18ºC om dagen, 7ºC om natten, 153 millimeter nedbør fordelt på otte nedbørdage og i alt 162 solskinstimer.
Søndag den 6. februar Af med kappen i Western Cape... Næsten 50°C i solen har den nu stået på de seneste dage i Western Cape-regionen, Sydafrika, skriver lokale medier. Der blev således slået mindst fem regionale varmerekorder søndag, hvor Vredendal toppede med 48°C. Høje temperaturer er normale på de kanter, men alligevel er vinavlerne, som høster i netop disse dage, bekymrede. Fortsætter heden mister druerne for megen væde, og det kan resultere i en dårligere høst.
Mandag den 7. februar Harvey hærger Mandag eftermiddag lokal tid gik en hærgende Harvey i land i Australien. Nærmere betegnet på grænsen mellem delstaterne Northern Territory mod vest og Queensland mos øst på nordkysten. Og Harvey er ikke hvem som helst men en kategori tre cyklon (orkan). Harvey havde ved ankomsten en gennemsnitlig middelvind på ca. 100 km/t (storm), der dog lokalt var meget højere. Visse steder blev der målt vindstød på op til 220 km/t (orkan). De maximale vindstød over Danmark ved stormen den 8. januar 2005 var ca. 165 km/t og ved orkanen den 3. december 1999 ca. 180 km/t.
|
 |
 |
 |
 Den officielle Mardi Gras 2005 plakat. Grafik soulardframery.com
 Cyklonen Harvey ankommer til Australiens nordkyst på grænsen mellem delstaterne Northern Territory og Queensland. Den lilla streg viser delstatsgrænsen og ender på kysten. Foto Terra-satellitten.
|
|
 |
 |
 |
 |
Tirsdag den 8. februar Vintervejr giver rekordstort elforbrug De seneste dages barske vintervejr i Israel førte tirsdag til, at Israel Electric Corporation registrerede et rekordhøjt elforbrug. Den leverede effekt nåede i løbet af dagen op over 8.840 megawatt, hvilket var bare 4,9 procent under den maksimale kapacitet. El-selskabet udsendte derfor advarsler til hele den israelske industri om risikoen for strømafbrydelser. I mellemtiden var hele landet plaget af kraftige vinde, megen regn, lyn og torden. I de nordlige Golan-højder måtte institutioner og veje lukke på grund af snestorm.
Onsdag den 9. februar Utidig regn i Venezuela fortsætter For tredje dag i træk pisker regnen ned i Venezuela, og mindst 13 har mistet livet i Caracas og omegn som følge af den utidige nedbør. Myndighederne har sendt kystvagtens både ud for at evakuere de hundredvis af familier, der er fanget i byer, hvor kystvejene er fejet væk af jordskred. Flere byer er også plaget af omfattende oversvømmelser. Januar og februar plejer at være de mest regnfattige måneder i Caracas med gennemsnitligt kun otte millimeter nedbør i alt.
|
|
 |
 |
 |
|
|
 |
 |
 |
 |
Ifølge det kinesiske meteorologiske institut (CMB) er udvidelsen af nettet helt central i forsøget på at nedbringe de enorme omkostninger på flere procent af bruttonationalproduktet, som Kina hvert år påføres af voldsomt vejr. Således anslår CMB, at Kina i 2004 alene på landbrugsområdet mistede værdier for over 60 milliarder kroner.
Udvalgt og redigeret af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk og Niels Hansen, nsh@dmi.dk DMI, 11. februar 2005
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
|
|
|