Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
Her startede du Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Ugens Vejr i Verden - Uge 5 2005

Sne i Sahara, vildt hav ud for Sydney, en gnaver, der forudser vintervejr og Tasmanien, der ligger under for voldsomt vejr i Ugens Vejr i Verden.

Lørdag den 29. januar
Sne i Sahara
Så er sneen på vej - set fra den amerikanske Terra-satellit.

For første gang i 27 år faldt der lørdag sne i den algeriske del af Sahara, skriver flere nyhedsbureauer. Et tykt snedække lagde sig over den sydlige del af Ghardaia-regionen godt 800 kilometer syd for Algier. Siden mandag har sne, overisede veje og usædvanligt lave temperaturer i den nordafrikanske stat kostet mindst 20 livet. Snevejret blev også set af den amerikanske Terra-satellit.

Søndag den 30. januar
Vildt hav lukker strandene i Sydney
I den australske sommer nærmer man sig kulminationen på badesæsonen. Søndag måtte myndighederne imidlertid lukke mange af Sydneys strande, efter at store dønninger og kraftig strøm var årsag til mindst tre drukneulykker.

Mandag den 31. januar
Voldsom luftforurening over indiske Bihar
Et tykt tæppe af forurening over det nordlige Indien. Her fra midten af december fra den amerikanske Terra-satellit.

Mandag offentliggjorde forskere fra University of Illinois deres undersøgelse af, hvordan topografi, meteorologi og menneskelig aktivitet påvirker luftforureningen over det indiske subkontinent. Og særligt for den nordlige delstat Bihar var resultaterne markante. Forureningen her er nemlig fem gange højere end over Los Angeles - en by, der nærmest er synonym med begrebet ’smog’ og samtidig det sted i verden, hvor man første gang - omkring 1945 - anerkendte, at luftforurening kan stamme fra biltrafik. Til grund for arbejdet ligger NASA’s yderst avancerede Terra satellit (der også har taget fotoet ovenfor), som ved at måle lysindfaldet gennem atmosfæren ved ni forskellige vinkler kan vurdere den
partikulære luftforurening nøjagtigt. Der er mere om smog, ozon og anden luftforurening i 'Værd at Vide'-boxen til højre.

Tirsdag den 1. februar
Snestorm i Japan
Tirsdag blev dele af det japanske ø-rige ramt af en kraftig snestorm. I Niigata provinsen på vestkysten faldt der over 75 centimeter sne, som lokalt blev til over tre meter høje driver. Ikke noget man nødvendigvis ville løfte brynene over andre steder på kloden, men her befinder vi os på samme breddegrad som Malaga og Palermo. For Niigata ligner starten af 2005 til forveksling 2004, hvad angår prøvelser fra naturens side. Området var blandt de hårdest ramte i den usædvanlige kraftige tyfon-sæson sidste år og dertil kom et 6,8 Richter jordskælv.

Onsdag den 2. februar
Gnaver gav grumt vinter-gæt
Murmeldyret Punxsutawney Phil gav traditionen tro sit bud på det fortsatte vintervejr i Punxsutawney, Pennsylvania på Groundhog Day onsdag. Og det ser ikke godt ud, med mindre man er i snerydningsbranchen. Murmeldyret Phil så tilsyneladende sin egen skygge, og det har ifølge overleveringen den uheldige konsekvens, at pennsylvanierne må berede sig på yderligere seks ugers vintervejr.

Torsdag den 3. februar
Tasmanien i vejrets vold
Torsdag fejede en storm over øen Tasmanien syd for Australien og 30.000 familier vågnede op til en omfattende strømafbrydelse. Over land nåede vinden ’kun’ stormstyrke, mens der var orkan over det åbne hav. Nat-færgen fra Melbourne på fastlandet måtte således vende om, da skibet blev beskadiget af op til 20 meter høje bølger, skriver ABC-news. Et kraftigt regnvejr i forbindelse med stormlavtrykket gav nedbørintensiteter på 15-20 millimeter i timen. I Danmark regner vi det for kraftig regn, når nedbørmængden overskrider 24 millimeter på seks timer og skybrud, hvis vi får 15 millimeter på 30 minutter. Der er mere om de danske grænser for varsling af farligt vejr i 'Værd at Vide'-boxen til højre.

GlobalFlyer under en testflyvning i november 2003. Foto: GlobalFlyer.comVirgin Atlantic GlobalFlyer
GlobalFlyer under en testflyvning i november 2003. Foto og © globalflyer.co
m

Fredag den 4. februar
Global-flyvning udsat på grund af dårligt vejr
I Salina, Kansas, står flyet GlobalFlyer på landjorden til stor frustration for lærere og studerende på Kansas State University, der har fået lov til at deltage i Virgin Atlantic GlobalFlyer projektet. Teamet omkring GlobalFlyer har siden begyndelsen af januar forsøgt at få flyet i luften. Vejrforholdene har endnu ikke været på plads til forsøget, der skal bringe flyet hele vejen rundt om Jorden uden optankning undervejs. Og forsøget må nu igen vente - denne gang til efter den 12. februar på grund af udsigt til en meget turbulent jetstrøm over Kansas den kommende uge. De studerende har undersøgt de globale vejrforhold, for at finde det optimale tidsrum for forsøget, skriver Kansas State Collegian fredag.

Udvalgt og redigeret af Niels Hansen, nsh@dmi.dk og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
DMI, 4. februar 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Tema: Smog og ozon
 Kriterier for varsling af farligt vejr i Danmark
 Ugens Vejr i Verden - Uge 4 2005
 Ugens Vejr i Verden - Uge 3 2005
 Ugens Vejr i Verden - Uge 2 2005
 Ugens Vejr i Verden - Uge 5 2004
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Tørreste maj
Kom i 1959, hvor vi kun fik 9 millimeter på landsplan. Det er 39 millimeter under normalen.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif