Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
Her startede du Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Ugens Vejr i Verden - Uge 45 2004

Lørdag den 30. oktober
Bøger gik til i oversvømmelse
Lørdag faldt der i området Manoa Valley nær Waikikifik på Hawaii 250 millimeter nedbør på 24 timer. Det fik i løbet af aftenen en næsten tre meter dyb flodbølge til at skylle gennem de lavtliggende dele af dalen, hvor blandt andet University of Hawaiis forskningsbibliotek kom i vejen. Hele bibliotekets stueetage blev raseret og omkring 90.000 luftfotografier, en stor mængde kort og 100.000 bøger er tabt til vandmasserne. De studerende i en mindre klasse der havde undervisning i biblioteket måtte flygte gennem vinduerne, men ingen skulle være kommet noget til.

Søndag den 31. oktober
Venedig under (mere) vand
Den verdensberømte italienske laguneby Venedig kæmper mod mere vand end normalt, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa. Det er kraftig regn kombineret med kraftig vind i det nordlige Italien, som laver balladen. Myndighederne mener, at vandstanden i byen er steget så meget, at 80 procent af byen er oversvømmet. De vandfyldte pladser og paladser har fået diskussionen om, hvorvidt og hvor meget Venedig skal sikres, til at blusse op igen.

Mandag den 1. november
Første billede fra ny vejrsatellit
Kinas Meteorologiske Administration offentliggjorde mandag det første billede fra landets første uafhængigt producerede vejrsatellit, Fengyun-2C (Fengyun betyder ’Vind og Sky’), som instituttet modtog fredag, meddeler den Meteorologiske Administration. Billedet blev modtaget 10 dage efter satellitten var sendt i kredsløb. Fengyun-2C erstatter den Fengyun-2B, der  har været operationel siden 25. juni 2000. Den nye vejrsatellit befinder sig over Ækvator på den 105. længdegrad øst i en gennemsnitlig højde af 35.784 kilometer.

Tirsdag den 2. november
Rekordvarm novemberstart i Rom
Tirsdag kunne Rom med et svedigt grin erklære en 78 år gammel rekord for slået. Temperaturen i Italiens hovedstad nåede nemlig op på 27,1°C - noget man ikke har registreret magen til, i de næsten 150 år der er målt. Den tidligere november-rekord lød på sølle 24,6°C og stammer altså helt tilbage fra 1926.

   Sådan så det første billede fra den nye kinesiske vejrsatellit Fengyun ud fredag den 29. oktober.
Sådan så det første billede fra den nye kinesiske vejrsatellit Fengyun ud fredag den 29. oktober. Den kinesiske Meteorologiske Administration melder, at den gode billedkvalitet viser at satellitten har det godt og virker som den skal.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Storme mørklægger dele af Sydney
En stribe storme føg tirsdag ind over dele af det østlige New South Wales, hvor de gav ophav til massive strømafbrydelser, skriver The Australian. Godt og vel 4.000 hjem omkring den sydvestlige Sydney-provins Normanhurst blev mørkelagt, da de kraftige storme nedlagde både træer og el-master. Det gik også hårdt ud over huse og biler, der blev ramt af de nedfaldne stammer.

Onsdag den 3. november
Dronning Elizabeth II åbner klimamøde
Storbritanniens dronning Elizabeth II åbnede onsdag et engelsk-tysk klimamøde i Potsdam, skriver flere medier. Mødet, der har titlen: ”Klimaændringer: Mød udfordringerne sammen”, skal udmunde i et katalog med anbefalinger til premierminister Tony Blair, når han næste år overtager formandskabet i G8-sammenslutningen. Dronningen er i Tyskland på officielt statsbesøg.

Torsdag den 4. november
En reddet fra skibsforlis i Det Japanske Hav
En storm fik onsdag tre skibe i Det Japanske Hav til at forlise, og de russiske myndigheder har indledt en storstilet redningsaktion. I alt savnes 36 søfolk. Torsdag lykkedes det dog det russiske militær at bjærge en enkelt russisk sømand på en redningsflåde.

Fredag den 5. november
Kyoto fik Putins blå stempel
Så skete det. Ruslands præsident Vladimir Putin underskrev torsdag aftalen om at overholde Kyoto-aftalen, hedder det i en pressemeddelelse fra Kreml fredag. Begge de to russiske parlamenter godkendte i oktober Ruslands tilslutning til aftalen, som sigter på at bremse den globale opvarmning ved reducere udledningen af drivhusgasser. Kyoto-aftalen var faldet til jorden uden Ruslands tilslutning. I forvejen har USA og Australien meldt ud, at de ikke vil tilslutte sig aftalen.

Udvalgt og redigeret af Niels Hansen, nsh@dmi.dk og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

DMI, 5. november, 2004

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotLumsk varm og fugtig luft over Danmark
19.06.2013 05:48
 Værd at vide
 Ugens Vejr i Verden - Uge 44 2004
 Ugens Vejr i Verden - Uge 43 2004
 Ugens Vejr i Verden - Uge 42 2004
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Absolut fugtighed:
Luftens fugtighed angivet som gram vanddamp pr. kubikmeter luft.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif