Tirsdag den 18. oktober Wilma når hurricanestyrke tirsdag Det seneste skud på stammen af tropiske storme i Vestatlanten - Wilma - er tirsdag middag formentlig mindre end 12 timer fra at nå orkanstyrke. Kommer hun over de 32,7 m/s i middelvind, bliver Wilma den 12. egentlige hurricane i Atlanten i denne sæson og det er en tangering af rekorden fra 1969. Det amerikanske National Hurricane Center beskriver Wilma som ekstremt svær at forudsige og resultaterne fra de store vejrmodeller er temmelig forskellige. Lige nu kan Wilma stadig nå at ramme både Cuba, Yucatan og stort set hele golfkysten fra Mississippi til Florida Keys. Heldigvis bliver systemerne normalt nemmere at modellere, når de får en vis størrelse. Således ramte meteorologerne kun 24 kilometer forkert, da Hurricane Katrinas landgangen lige øst for New Orleans stadig var 56 timer ude i fremtiden.
 Hurricane Wilma, som den blev set fra GOES 12-satellitten torsdag den 20. oktober 2005. Nederst til højre ses den beregnede bane for Wilma de kommende fem dage regnet fra torsdag.
Fredag den 21. oktober Masseevakueringer i Mexico og Florida Hurricane Wilma ramte fredag kysten ved det populære ferieområde Cancun på Yucatan-halvøen i Mexico med kolosale vindhastigheder i nærheden af 240 km/t. De amerikanske meteorologer i National Hurricane Center advarer om, at Wilma er 'ekstremt farlig' og kan forårsage massive ødelæggelser. Forud for Wilmas ankomst er tusinder turister blevet evakueret fra de berømte hvide sandstrande. Også på Cuba og i Florida er der indledt massaevakueringer inden Wilma for alvor gør sit indtog. Meteorologerne frygter, at Wilma atter kan komme op på den højeste styrke 5 på Saffir-Simpson skalaen.
Udvalgt og redigeret af Bjarne Siewertsen bsi@dmi.dk og Niels Hansen, nsh@dmi.dk DMI, 21. oktober 2005
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|