 |
Mandag den 13. oktober: Vedvarende styrtregn i Kina De kinesiske provinser Shaanxi og Henan kunne mandag melde at visse områder nu seks dage i træk har fået ca. 100 mm nedbør om dagen. Det svarer sammenlagt til hvad de tørrere dele af Danmark modtager på et helt år.
Tirsdag den 14. oktober: Franske bier mærker stadig hedebølgen Tirsdag kunne engelske BBC fortælle at de franske bier stadig lider under efterveerne af sommerens hedebølge i Sydeuropa. De blomster bierne bruger til at producere efterårets honning er nemlig stort set svedet af. Det drejer sig blandt andet om lavendel, timian, rosmarin og forskellige lyngplanter.
Onsdag den 15. oktober: Tørke plager fortsat Australien Det østlige og centrale Australien plages fortsat af tørke. Data offentliggjort af det australske meteorologiske institut (Bureau of Meteorlogy) viser at visse områder har modtaget mindre end 60% af normalnedbøren det seneste år, og at stort set hele det østlige Australien (Queensland og New South Wales) har fået under 80% af normalnedbøren fra oktober 2002 til september 2003. Centrale dele af det vestlige Australien har til gengæld fået mere end det dobbelte af det normale (se grafik).
|
 |
 |
 |

Sommerens hedebølge og tørke har svedet store lyngområder i Frankrig.

Det seneste års nedbør i Australien er meget uensartet fordelt i forhold til normalen. Data fra Bureau of Meteorlogy.
|