Mandag den 10. oktober Sne i Tibet afbøjer tyfoner Snedækket på Det Tibetanske Plateau har stor indflydelse på hvor mange tyfoner, der rammer Kina, skriver New Scientist mandag. I år med udbredt snedække køles atmosfæren over plateauet, hvilket presser højtryksbæltet over det vestlige Stillehav mod syd og afbøjer tyfoner med kurs mod Kina. I store sne-år ligge antallet af tyfoner, der rammer Kina på ca. ni, mens det i små sne-år stiger helt op til 24.
Tirsdag den 11. oktober Rumrekordholder sikkert hjem Tidligt tirsdag landede en Soyuz-rumkapsel sikkert på den forblæste kazakstanske steppe. Det russiske rumfartøj medbragte tre passagerer på vej hjem fra den internationale rumstation ISS: Astronaut John Phillips, kosmonaut Sergei Krikalev og rumturist Gregory Olsen. Krikalev fik således (i alt fald midlertidigt) stoppet sin kontinuere rekordsætning som den person, der har været flest dage i rummet - 803 er det blevet til indtil videre på seks forskellige missioner.
 Hurricane Ophelia fotograferet fra ISS af Phillips og Krikalev i september 2005. Foto NASA.
Varmerekorder i Norge Tirsdag målte en del norske vejrstationer højere temperaturer end nogen siden tidligere i oktober måned. Faktisk nåede dagens maksimumtemperatur op over 20ºC ved hele 35 norske observationssteder. Topscoreren blev Molde Lufthavn med hele 25,6ºC - imponerende 5,3º over den tidligere oktoberrekord på stedet.
Fredag den 14. oktober Uvejr på vej mod jordskælvsramte Kashmir Indbyggerne i det jordskælvsramte Kashmir udsættes i weekenden formentligt for endnu en prøvelse, oplyser DMI's vagtchef Søren Brodersen fredag eftermiddag. "Udsigterne for området lover op til 25-30 millimeter nedbør sammen med torden hver af de kommende dage," siger han. Uvejret er som sådan ikke så slemt, men mange af indbyggerne i området sover udendørs af frygt for efterskælv i det område, som lørdag den 8. oktober blev ramt af et voldsomt jordskælv. Samtidig er der frygt for, at megen vand i gaderne kan være med til en hurtig sygdomsspredning.
Udvalgt og redigeret af Bjarne Siewertsen bsi@dmi.dk og Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 14. oktober 2005
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|