|
|
 |
| Arkiv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Tjenester |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Udenlandske |
|
|
|
|
|
|
 |
 |

 |
Ugens Vejr i Verden - Uge 3 2009
Vejret er ud til bens mange steder for tiden, med masser af kulde og regn. Til gengæld taler statistikken om acceptable betingelser, når Barack Obama tirsdag i næste uge tages i ed som USA's næste præsident.
|
|
 |
 |
 |
 |
Søndag den 11. januar Færgeforlis i hård vind En færge forliste søndag i hårdt vejr ca. 50 kilometer fra Sulawesi i Indonesien. Myndighederne oplyser, at der var omkring 250 passagerer samt 17 besætningsmedlemmer om bord. Kort efter forliset blev 18 reddet af fiskerbåde, mens resten er meldt savnet. Ifølge AP er de fleste indonesere enten meget dårlige eller helt ude af stand til at svømme, så håbet om at finde overlevende svinder hurtigt.
Mandag den 12. januar Al præsidentens vejr Tirsdag den 20. januar tager USA's sin kommende præsident Barack Obama i ed. Det sker dels indendørs - dels udendørs - i Washington D.C. Men er det nu en god ide på en januar-dag langs den amerikanske østkyst? Hvilket vejr kan Mr. soon-to-be President forvente? Det har den amerikanske vejrtjeneste NOAA set på - præcis som DMI gør det til danske folketingsvalg. Dagens forventelige maksimumtemperatur i den amerikanske forbundshovedstad på en gennemsnitlig 20. januar ligger omkring 7°C, mens den ved middagstid, hvor ceremonien starter, er lidt lavere - nemlig 3°C. Vinden er normalt 'let', dvs. 4-5 m/s. Risikoen for sne på dagen er blot 1/20, mens risikoen for, at der allerede ligger sne er omkring 3/10. Det værste 'indsætningsvejr' i historien holder for øvrigt 100 års jubilæum netop i år. I 1909 faldt 25 centimeter sne og en hård kuling lagde træer og telefonmaster ned på dagen, hvor William Howard Taft blev indsat. Og dengang blev præsidenter endda taget i ed i marts - ikke i januar...
|
 |
 |
 |
 Barack Obama bliver taget i ed som USA's næste præsident den 20. januar 2009. Foto Pete Souza, The Obama-Biden Transition Project. |
|
 |
 |
 |
 |
Onsdag den 14. januar Stadig voldsomt vejr i Filippinerne Ni er nu omkommet og yderligere ni savnes, mens 200.000 er gjort hjemløse af voldsomme oversvømmelser i Filippinerne. Det begyndte mod syd på Mindanao kort efter nytår, men onsdag er store dele af ø-nationen ramt. Oversvømmelserne skyldes dels bølger og stormflod på grund af kraftig vind - dels for meget vand i floderne på grund af store mængder nedbør.
Kulden holder USA i jerngreb Med temperaturer helt ned til minus 38°C i Minnesota og wind-chill ned til minus 50 holder kulden USA i et veritabelt jerngreb. Frosten har tag i store dele af nationen, hvor der er målt tæt på frysepunktet helt ned til kyststaterne ved Den Mexicanske Golf. Selv ved de vinterglade skisportssteder er man bekymret. Svigter en lift, tager det tid at få folk ned og er det for koldt, risikerer de uheldige skiløbere både underafkøling og forfrysninger. Ifølge AP skulle én være omkommet på grund af kulden, efter han om natten og i søvne vandrede udendørs i den hårde frost.
Udvalgt og redigeret af Niels Hansen, nsh@dmi.dk, og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk © DMI, 16. januar 2009.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|
|
|