Ugens Vejr i Verden – Uge 3 2004

Lørdag den 10. januar
Mildt vejr hjælper australske brandfolk
Brandene i Ku-ring-gai Chase-nationalparken nord for Sydney i Australien er blevet lidt lettere at bekæmpe, efter vejret er mildnet og de 300 brandfolk har fået hjælp i form af vandbomber. Australien hærges hvert år af bush-brande, og foreløbigt har disse brande, som formentligt blev påsat torsdag ødelagt over 800 hektarer og indhyllet Sydney i en tyk røg.

Iran og Irak skyllet godt igennem
To dages intensiv regn i det sydvestlige Iran og sydøstlige Irak har fyldt marsklandet og floderne op til noget nær bristepunktet, som det ses på disse satellitbilleder fra den amerikanske Terra-satellit. Øverste billede er fra den 12. januar 2004 og viser de fyldte floder og den våde marsk i forskellige nuancer af blå, mens billedet nederst (fra den 7. november 2003) viser den tørre jord i lyserøde nuancer.

Mindst 20 omkommet i gummijolle under storm
To tredjedele ud af 30 håbefulde illegale immigranter fra Albanien omkom lørdag, da de forsøgte at sejle en gummijolle fra Albanien til Italien under en storm. Hovedparten af de omkomne døde i det iskolde vand, som den 12 meter lange jolle drev rundt i ved øen Sazan otte kilometer fra Albaniens kyst, efter jollens motor var eksploderet. Kort efter afgang fra Albanien sejlede den uheldige flok lige lukt ind i en storm.

Oversvømmelse i Marsklandet mellem Iran og Irak. Fra den amerikanske Terra-satellit.

Søndag den 11. januar
Otte omkommet i brasilianske oversvømmelser
Flere dages vedvarende regn har opsvulmet to floder i Jaboticabal vest for Sao Paolo i Brasilien så meget, at de søndag forårsagede oversvømmelser af en lokal dæmning. Det medførte blandt andet, at en bus blev skyllet af vejen og otte omkom.

Mandag den 12. januar
Vejret skader guldminedrift
Decembervejret er ikke en guldmine for Queenstake Resources Ltd.'s guldmine i det nordøstlige Nevada. Produktionen i minen kan ikke opretholdes, når decembervejret byder på gennemsnitligt tre kraftige snefald og flere portioner kraftig vind i de lidt over to kilometers højde, som minen befinder sig i.

Tirsdag den 13. januar
Toronto rækker en hånd ud i kulden
For anden gang i denne vinter har Toronto i Canada udsendt varsel om ekstrem kulde, og det sætter en stribe nødforanstaltninger i gang. 100 ekstra sovepladser oprettes midlertidigt på byens herberger, og der arrangeres opsamlingstransporter til herbergerne for byens hjemløse. Enviroment Canada udsender varsel om ekstrem kulde, når der ventes temperaturer under -15°C uden hensyn til windchill.

Onsdag den 14. januar
Oversvømmelser i Galilæa
To dages kraftigt nedbør har forårsaget oversvømmelser flere steder i det nordlige i Galilæa i Israel. Det var særligt byen Nahariya, som blev ramt, fordi floden Ga'aton løber igennem byens midte, skriver lokale medier. Den megen nedbør - 80 mm på 10 timer - har mangedoblet tilstrømningen af vand til Jordan-floden, og det ventes, at få vandstanden i Tiberia-søen til at stige med op til 13 centimeter.

Torsdag den 15. januar
Iskoldt i det nordøstlige USA
Det er med at finde det varme tøj frem, hvis du befinder dig i det nordøstlige USA i disse dage. Amerikanerne kæmper med bidende kulde og kraftige vinde, som tilsammen giver en kuldepåvirkning, der svarer til mellem -34 og -60ºC med den såkaldte windchill-faktor. Den koldeste windchill-temperatur blev målt på Mount Washington i New Hampshire onsdag til -73ºC. Det er kombinationen af ekstrem kulde og vinde med stød af orkanstyrke, der resulterer i de voldsomme windchill-temperaturer i blandt andet Massachusetts, New Hampshire, Maine og New York.

Fredag den 16. januar
Vejrudsigt fra Mars
Det kan godt være, at det varer mange år endnu, før det første menneske sætter fod på Mars, men det varer formentligt ikke ret længe, før den første daglige vejrudsigt for Den Røde Planet er på plads. Det Europæiske Rumagentur, ESA, planlægger at bruge data fra rumfartøjet Mars Express, der er i kredsløb om Mars til at fortælle om vejret. Mars Express modtager radiosignaler fra Jorden, som den sender tilbage efter et kredsløb om Mars. Ændringen i signalerne, der når tilbage til Jorden, er afhængig af vejret i den tynde Mars-atmosfære.

Udvalgt og redigeret af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk