|
|
 |
| Arkiv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Tjenester |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Udenlandske |
|
|
|
|
|
|
 |
 |

 |
Ugens Vejr i Verden - Uge 38 2004
Lørdag den 11. september Nordlige Taiwan ramt af omfattende oversvømmelser Dages vedvarende regn har forårsaget oversvømmelser i store dele af det nordlige Taiwan, skriver flere nyhedsbureauer. Mindst seks er omkommet og flere hundrede har måttet forlade oversvømne hjem. I den lavtliggende by Shichih nord for Taipei stod vandet visse steder helt op til første sals højde. Den regn, som stadig er i prognoserne, ventes at kunne give forårsage yderligere oversvømmelser, når Keelung-floden nord for Taipei formentligt løber over sine bredder.
Søndag den 12. september Mindst 12 omkommet i Bangladesh-storme Jordskred og både som blev væltet om kuld blev konsekvensen, da kraftige storme søndag strøg gennem Bangladesh. En flodbåd kæntrede i den hårde sø på Jamuna-floden, og mindst syv omkom. Yderligere 20 savnes fortsat. Omtrent samtidig blev fem dræbt i et jordskred i det sydøstlige Chittagong-distrikt.
Mandag den 13. september Haima er Kinas 21. tropiske storm i år En fiskerbåd kæntrede, og de 16 ombordværende savnes stadig, efter den tropiske storm Haima mandag middag hamrede ind i den østkinesiske landsby Yongqiang i byen Wenzhou i Zhejiang-provinsen. Området er endnu kun ved at komme til hægterne, efter at været blevet hærget af tyfonen Rananim i sidste måned. Inden Haima kom til Kina havde den hærget Taiwan med mindst syv dødsfald til følge, skriver ChinaDaily.
|
|
 |
 |
 |
 |
Tirsdag den 14. september Hidsige Jeanne samler sig sammen i Atlanten Mens alles øjne er rette mod den hurricane, der har fået tilnavnet ’Grusomme Ivan’ (selvom han galant er danset uden om Cuba), så er den næste tropiske storm i gang med at blive stor. Den hedder Jeanne, og Jeanne er ved allerede ved at blive stor. Holder prognoserne vil Jeanne ramme Puerto Rico onsdag morgen som en storm med kraftige vinde og megen nedbør.
Onsdag den 15. september Våd sommer skræmmer ikke turisterne I Skotland har de også haft en regnfuld sommer, men det har ikke været noget, som de har kunnet mærke på antallet af turister, skriver The Scotsman. Mange turistmål har endda registreret en stigning i antallet af turister i forhold til sidste år. Ret skal dog være ret, og kigger man tallene efter i sømmene, så er det primært de indendørs seværdigheder, der har levet højt på turisterne i år. Der er ikke mange, som har haft lyst til at færdes udendørs i de uvejr, der forårsagede både oversvømmelser og jordskred.
|
 |
 |
 |
 Jeanne på vej med Puerto Rico, set fra Goes 12
|
|
 |
 |
 |
 |
Torsdag den 16. september Sydøstlige Australien får mindre vand end normalt På den anden side af Jorden er situationen er helt anden. Det australske vejr-bureau (Bureau of meteorology, BOM) vurderer i sin seneste sæsonprognose, at det sydøstlige Australien vil modtage mindre regn end normalt i det kommende kvartal, skriver finanssitet Bloomberg.com. BOM vurderer, at der kun er 35-40% chance for, at de sydlige og centrale dele af Victoria samt Tasmanien får vådere sæson end normalt. Det kan få alvorlige konsekvenser for vinter-afgrøderne blandt andre hvede og byg.
Fredag den 17. september Får det ingen ende? ”Får det ingen ende?” kan man næsten høre indbyggerne langs USA’s sydlige Atlanterhavskyst og den Mexicanske Golf spørge, efter Alex, Bonnie, Charley, Danielle, Earl, Frances, Gaston og Hermine, Ivan, Jeanne og fra her fredag morgen også Karl. Karl er godt nok kun en tropisk storm langt ude i Atlanten, men ventes at opnå hurricane-status i løbet af fredag eftermiddag. 2004 har været et hurricane-år langt over normalen og minder om perioden fra 1920’erne til 1960’erne, hvor hurricane-aktiviteten var meget højere, end vi er blevet vant til de seneste årtier.
Udvalgt og redigeret af Niels Hansen, nsh@dmi.dk og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
DMI, 17. september, 2004
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
|
|
|