Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
Her startede du Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Ugens Vejr i Verden - Uge 37

Lørdag den 6. september
Fabian slog til mod Bermuda
Den sejlivede tropiske hurricane Fabian slog sent fredag til mod Bermuda, og lørdag blev det tid til at gøre skaderne op. Fabian blev registreret som den kraftigste orkan, der har ramt ferieparadiset i mere end 50 år med sine vindhastigheder på mere end 180 km/t. Mindst fire savnes, og adskillige er rapporteret kvæstet, ligesom der er meldt om store materielle skader. Mandag havde mødet med Fabian fatal udgang for tre på Newfoundland.

Søndag den 7. september
Isabel er den næste i rækken
I mellemtiden er den næste tropiske orkan på vej over Atlanterhavet. Isabel tog søndag til i styrke og udviklede sig fra en tropisk storm til sæsonens fjerde orkan i den vestatlantiske hurricane-sektor. Meteorologerne siger dog, at den er flere dage fra land. Mod slutningen af ugen blev Isabel opgraderet til en af de sjældne kategori-5-orkaner, som ikke er set i Atlanterhavet siden 1998.

Billede fra Terra-satelitten af Isabel

Isabel er ved at blive en voksen dame, som er kommet op i den helt store vægtklasse. Her set fra Terra-satelitten.
Forstørrelse af billedet.

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Mandag den 8. september
Vejret skifter køn i Italien
Vejret i TV præsenteres i Italien traditionelt af uniformerede militærfolk med alvorlige miner, fordi den italienske vejrtjeneste er en afdeling af Italiens luftvåben. Det er til gengæld et af de få steder i italiensk TV, hvor kønne og til tider letpåklædte kvinder ikke er foran kameraet. Det er slut nu. Startende med denne uge præsenteres vejret på den nationale kanal Rete Quattro af Miss Italy 2002. Desværre for fjernsynskiggerne bliver udseendet på vejroplæseren det eneste nye, for Miss Italy skal stadig læse udsigterne, der er forberedt og skrevet af militæret.

Tirsdag den 9. september
FN: Årets sæson for skovbrande er en af de værste
FN’s agentur for Fødevarer og Landbrug, FAO, opfordrer verdens lande til at samle indsatsen og pengene i kampen mod skovbrande. FAO udtalte tirsdag, at dette års skovbrande var nogle af de værste i nyere historie, og de ødelægger verdens skove med foruroligende hast. FAO mener, at 95% af alle skovbrande antændes ved menneskelig aktivitet som f.eks. når man smider en cigaret, eller når man brænder affald af.

NASA’s nye vejrsatellit tabt på gulvet
NASA’s nye vejrsatellit, der var planlagt til opsendelse i 2008, var næsten færdig, da den bogstavelig talt blev tabt på gulvet, oplyste talsmænd for Lockheed Martin, som står bag konstruktionen, tirsdag. Satellitten til den nette sum af 239 millioner dollars (1,59 mia. kr) skulle lægges ned, da den lørdag væltede og faldt godt en meter. Tilsyneladende var de bolte, som skulle holde satellitten fastspændt ikke sat i. Det oplyses fra NASA og Lockheed, at satelitten blev meget beskadiget, men det vides endnu ikke, hvad det kommer til at betyde for projektet.

Onsdag den 10. september
Halv million stadig påvirket af oversvømmelser i Kina
Godt og vel 510.000 indbyggere i den nordvestlige provins Shaanxi i Kina er stadig evakueret på grund af oversvømmelser. De evakuerede må vente med at vende hjem indtil slutningen af måneden, vurderer myndighederne ifølge avisen People’s Daily. Først til den tid ventes vandstanden i Weihe-floden at være faldet tilstrækkeligt.

Torsdag den 11. september
Nye solceller bliver mere økonomiske
Elektroingeniører fra det amerikanske universitet Princeton har opfundet en ny teknik, som kan gøre solceller meget mere økonomiske og dermed et mere tiltalende energialternativ. Teknikken, der beskrives i tidsskriftet Nature den 11. september, gør videnskabsfolkene i stand til at lave solceller, som ganske vist ikke er lige så effektive som konventionelle, men til gengæld meget billigere og alsidige.

Fredag den 12. september
Vær med til at forudsige klimaet!
Alle med en computer og en internetforbindelse kan nu være med i et nyt projekt om at beregne det 21. århundredes klima. Projektet blev fredag søsat fra Londons Naturhistoriske Museum og fra Videnskabsfestivalen i Salford, og det går ud på, at alle kan downloade deres egen unikke version af det engelske meteorologiske instituts (UK Metoffice) klimamodel. UK Metoffice lover, at programmet ikke belaster ens computer nævneværdigt, og håber at de mange kørsler af klimaprogrammet kan give en større forståelse for, hvordan små variationer i vejret har betydning for modellen. Læs mere på http://www.climateprediction.net/index.php

Udvalgt og redigeret af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

12. september 2003.

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Ugens Vejr i Verden - uge 36
 Ugens Vejr i Verden - uge 35
 Ugens Vejr i Verden - uge 34
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Vendekreds:
Breddegraderne henholdsvis 23½° N og S for Ækvator, som er det nordligste og sydligste sted på Jorden, hvor Solen kan stå i zenit.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif