 |
Mandag den 23. august Supertyfon i Stillehavet Med vindhastigheder på over 280 km/t, er snurrebassen Chaba i Stillehavet en voldsom dame. Søndag slog hun til mod de nordlige Marianaøer, blandt andet i form af en stormflodsbølge på over 5,5 meter og nedbørmængder på mere end 50 millimeter i timen.
Da den amerikanske Terra-satellit mandag tog hende på fersk gerning, var hun ca. 1.000 km syd for det japanske fastland og altså endnu langt fra tætbefolkede områder. Så kraftige vindsystemer er i den del af verden kendt som supertyfoner.
Tirsdag den 24. august Aere kostede fem fiskere livet Tyfonen Aere bragede tirsdag ind i det nordlige Taiwan, hvor skoler måtte lukke og fly måtte blive på jorden på grund af den silende regn, som tyfonen bragte med sig, skriver flere nyhedsbureauer. Den megen regn truer med at udløse både oversvømmelser og jord- og mudderskred. Aere har allerede kostet fem fiskere livet. De klarede ikke mødet med tyfonen på havet.
Onsdag den 25. august Vejret tvinger Taiwans premierminister ned i Japan Onsdag morgen måtte et fly med Taiwan premierminister ombord opgive at lande i Taipei's Chiang Kai-shek lufthavn, på grund af tyfonen Aere (se tirsdag). Maskinen måtte i stedet gå ned på den Japanske ø Okinawa.
|
 |
 |
 |
 Supertyfonen Chaba, *knipset* den 23. august af NASA's Aqua-satellit.
 Nedbørdata ligeledes fra Chaba - her den 21. august. I visse områder når intensiteterne op over 50 millimeter i timen! Data fra TRMM satellitten.
|